Holbæk Kommune søger ernæringsassistentelev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på og lyst til at lære at lave god mad til både børn og ældre? Er du nysgerrig på hvordan maden kan være en del af den forebyggende indsats på både børne- og ældreområdet?

Så skal du søge elevplads hos os! Her vil du være med til at skabe måltider, der både giver glæde og livskvalitet, opfylder de ernæringsmæssige behov og er tilpasset den enkeltes funktionsniveau.

Som ernæringsassistentelev i Holbæk Kommune vil din praktik være delt imellem Holbæk Fælleskøkken og dagtilbud i Gislinge og Tuse.

Vi søger en elev til opstart på 1. praktikperiode pr. 1. august 2024. Din arbejdstid vil være 37 timer pr. uge og vil ligge i tidsrummet mellem kl. 6.30-15.30. Du vil ikke indgå i fast weekendvagt, men der vil ind i mellem vil være vagter på helligdage i Holbæk Fælleskøkken.

I Holbæk Fælleskøkken producerer vi det varme måltid, hovedret og biret, til ca. 400 borgere på plejecentre, i ældrecaféer og et bosted i Holbæk Kommune. Vi har køleproduktion med kort holdbarhed og daglig levering til de enkelte centre og caféer. Herudover produceres mellemmåltider til småtspisende på plejecentrene, samt smørrebrød til ældrecaféerne i begrænset omfang. Køkkenet har åbent alle årets dage og vi er i alt 15 fastansatte plus praktikanter og elever. Vi har pt. to ernæringsassistentelever hos os. 

Dagtilbud Katrinedal har madordning med egenproduktion, vi producerer frokost og mellemmåltider ude i de enkelte børnehuse, som har indskrevet mellem 50 og 150 børn. Der er som udgangspunkt kun 1 køkkenmedarbejder i hvert børnehus, så du får mulighed for at komme helt tæt på børnene. Vi producerer varm mad flere gange om ugen og du vil få et klart billede af, hvad det vil sige at have eneansvaret for et lille, men vigtigt, køkken.

Vi søger en elev der:

  • Har afsluttet grundforløbet og brænder for at komme ud i vores køkkener i praktik
  • Har lyst til og interesse for både at prøve kræfter med mad til ældre og til børn
  • Kan bidrage med den nyeste viden fra skoleperioderne og bruge den i vores praksis 
  • Har gå-på-mod og overblik
  • Er mødestabil og tager ansvar
  • Arbejder engageret og ansvarsbevidst med både praktiske og skriftlige opgaver
  • Har mod på at have mere end et praktiksted
  • Har et godt praktisk håndelag, er nysgerrig og undrende

 

Som elev hos os får du:

  • Køkkener med fokus på økologi og bæredygtighed i det daglige arbejde
  • Et erfarent team, som er vant til at tage sig af vores elever og hjælpe dem godt på vej i deres uddannelse
  • Viden om, og erfaring med, hvordan hverdagen i et storkøkken fungerer
  • Uddannede praktikvejledere med erfaring fra tidligere elevforløb
  • Fokus på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • En produktion med fokus på målgruppens behov og med mange forskellige kostformer. 
  • Mulighed for indflydelse på planlægning af praktikforløb

 

Du ansættes i Holbæk Kommune med praktiksteder på Stenhusvej 21, 4300 Holbæk, Kirkevej 1, 4532 Gislinge og Tuse Byvej 16b, 4300 Holbæk. 

Lyder det som noget for dig? Så send os din skriftlige ansøgning vedlagt evt. relevante bilag.

Vi søger løbende nye elever. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ’send ansøgning.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os:

Praktikvejleder i Holbæk Fælleskøkken Kamilla Flyvholm Mellerup på tlf. 72 36 53 97 eller praktikvejleder i dagtilbud Christina Nielsen på tlf. 72 36 76 72

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Stenhusvej 21, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040623

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet