BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om et meningsfuldt job som tilsynsførende pædagog, 32 timer i Dagplejen Holbæk By, hvor du får mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag med planlægning og udførelse af anmeldte og uanmeldte tilsyn i en del af vores 27 unikke dagplejehjem. Du får ansvaret for ca. 12 dagplejere, samt i legestuen, så der venter dig en spændende og fleksibel arbejdsdag med kompetente dagplejere.
Din hverdag med dagplejere og børn
Som tilsynsførende er en af dine vigtigste opgaver sammen med dagplejerne at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring samt give sparring til dagplejerne i forhold til de pædagogiske opgaver.
En gang om ugen er du med i heldagslegestue sammen med de grupper, som du er tilknyttet. Her lærer du hurtigt alle børn, forældre og dagplejere at kende, og det er et godt udgangspunkt for dit arbejde med vejledning og tilsyn.
Vi anvender KIDS som redskab til at evaluere og udvikle kvaliteten i dagplejen. Derudover arbejder vi med den styrkede læreplan, børneperspektiver, AL forløb, 1½ års profiler, LæseLeg samt pædagogiske evalueringsmetoder. Vi sætter pris på, hvis dette er velkendte værktøjer for dig, ellers så skal vi nok sørge for, at det bliver en del af din værktøjskasse. Du vil desuden stå for sprogvurdering af ”alle dine børn”, når de fylder 2 år og 10 måneder.
Samarbejde med forældre
Forældrene er vores og dagplejernes vigtigste samarbejdspartnere. De involveres så tidligt som muligt i deres barns udvikling og trivsel. Som tilsynsførende vil du afholde kontaktmøde med nye forældre, inden de starter i dagpleje, 3 måneders samtale, 1½ års samtale og inden barnet starter i børnehave, deltager dagplejen i et eventuelt overleveringsmøde med børnehaven.
Administrative opgaver
Som tilsynsførende pædagog vil du få administrative og skriftlige opgaver. Det er blandt andet at skrive tilsynsrapport efter hvert tilsyn, udfærdige indstillinger til PPR, oplæg til og referater fra møder og udarbejdelse af handleplaner ved bekymring for et barn, oplæg til møder og udarbejdelse af handleplaner ved bekymring for et barn. Du vil altid kunne hente sparring hos din tilsynsførende kollega og den pædagogiske leder.
Samarbejde med Børneindsatsen
Hvis der bliver behov for faglig bistand, fx i form af talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut eller psykolog til et barn, er det dig som tilsynsførende pædagog, der sørger for opstart af samarbejde, dokumentation og opfølgning.
Vores forventninger til dig:
- At du er uddannet pædagog
- At du har viden og erfaring med 0-2-årige børn
- At du er klar på at træde ind i dagplejernes hjem, og både guide, vejlede og føre tilsyn
- At du har gode og kommunikative og skriftlige evner
Hvordan arbejder vi i Dagplejen Holbæk By:
Vores pædagogiske fundament bygger på det gode relationsarbejde af høj kvalitet og tidlig indsats. En af grundstenene i dagplejens arbejde er tryg tilknytning med udgangspunkt i Rikke Ydes bog ”Udviklende øjeblikke”.
Børns sproglige udvikling samt børns motoriske og sansemæssige udvikling er også en af dagplejens DNA. Ydermere arbejder dagplejen også med vores egen sprogkalender med fokusord, som er udgangspunkt for de aktiviteter og lege både hjemme og i legestuen.
På vores hjemmeside https://dagtilbudholbækby.holbaek.dk/ kan du få et indblik af vores dagpleje, samt på vores Facebookside Dagplejen Holbæk By, hvor vi flittigt deler hverdagen med vores forældre.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt pædagogisk leder af Dagplejen Holbæk By Gitte Larsen på telefon 72 36 51 76
Ansøgningsfrist
Den 24. september 2023.
Samtaler
Afholdes i uge 39 2023.
Opstart
1. okt. 2023 eller snarest derefter
Stillingen er på 32 timer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Der indhentes børneattest ved ansættelse
Holbæk Kommune kræver, at der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Tjørnegården 1, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/vil-du-vaere-vores-nye-tilsynsforende-paedagog-i-dagplejen-holbaek-by/jwuvpv/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901858