BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
PPR i Holbæk søger en ICDP-underviser og ressourcepædagog, som har lyst til at være en del af kompetenceudviklingen af pædagogisk personale på tværs af dagtilbud, skoler og (vores ICDP-uddannelse), og som har lyst til at være med til at udvikle den pædagogiske praksis i vores dagtilbud i Holbæk.
Holbæk Kommune har gennem mere end 10 år haft sin egen ICDP-uddannelse, hvor der fortløbende udbydes hold til pædagogisk personale og andre fagpersoner på børne og ungeområdet. I årenes løb er over 600 uddannet.
Som ICDP-underviser vil du, sammen med en anden ICDP-underviser, skulle stå for uddannelsesforløbene, og dermed være med til at sikre, at børn og unge i Holbæk bliver mødt kompetent og trygt i deres relation med pædagoger, lærere mv. Som ICDP-undervisere tilbyder vi også at holde oplæg på personalemøder i skoler og institutioner og facilitere personale-dage.
Stillingen indebærer også opgaver, som har fokus på at understøtte dagtilbuddene i udviklingen af deres pædagogiske praksis. Dette sker gennem forløb, hvor man, i samarbejde med lederen, tilrettelægger udviklingsforløb på det enkelte dagtilbud.
Derudover tilbydes også ”samspil i familien” forløb, hvor familier har mulighed for at henvende sig for at få hjælp gennem et kortere forebyggende forløb. Her hjælper vi forældre med at styrke samspillet med deres børn gennem små videoklip af hverdagssituationer, som familien optager.
Vi søger en person med bred pædagogisk erfaring, som har indgående kendskab til ICDP, gerne både teoretisk og i praksis. Og vi søger en, som har lyst til hele tiden at videreudvikle på vores uddannelse og vores samarbejde med dagtilbud, så vi hele tiden kan tilbyde opdateret viden på området.
Undervisningsholdene i ICDP sker med to undervisere, og man vil få tilbudt opkvalificering, hvis ikke man i forvejen har erfaring med at være underviser.
Viden om og erfaring med andre faglige tilgange til pædagogik og psykologi er en stor fordel, da vi trækker på en bred vifte af viden i opgaveløsningen.
I PPR får du en bred gruppe af kolleger med meget forskellige faglige baggrunde. Vi mødes jævnligt både til faglig udvikling, til sparring og gensidig glæde. Arbejdet i PPR er meget alsidigt og indebærer høj grad af fleksibilitet, som både betyder høj grad af frihed, men også det dertilhørende ansvar.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 3.marts 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 7.marts 2024.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
- ICDP-underviser og ressourcepædagog Camilla Sandholm tlf. 72 36 72 35
- Leder af PPR Lasse Gulstad Larsen, tlf. 72 36 71 96
Ansøgningen sendes elektronisk vedlagt CV og eksamensbevis.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984906