Jobopslag: Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Rusmiddelcenter Holbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne arbejde på hverdage i dagtimerne?

Rusmiddelcenter Holbæk søger sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent pr. 1. september 2024.

Jobbet:

Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen med to lange dage mandag og torsdag kl. 8-18. Vi har lukket weekender/helligdage.

Du og vores nuværende kollega vil køre et tæt parløb omkring opgaverne, og vil i dagligdagen fordele opgaverne imellem jer. 

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Medicinudlevering, ambulant afrusning, urinkontrol, vaccinationer og lettere sårpleje.
  • Screening af HIV og Hepatitis.
  • Vejledning vedr. prævention.
  • Udbringning af medicin til borgers hjem.
  • Deltagelse i tværfagligt samarbejde internt og eksternt.
  • At være lægens højre hånd.
  • Brobygning og sparring med praktiserende læger og sygehus.
  • Dokumentation – en kontinuerlig opgave sammen med medicinregnskab og andre rutineprægede opgaver. 
  • Sikring af et godt samarbejde med distriktspsykiatrien.

 

Din profil

  • Uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, gerne med baggrund i alkohol- og rusmiddelbehandling.
  • Erfaring fra psykiatrien er en fordel.
  • Har et veludviklet klinisk blik og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Er i besiddelse af stor empati og har en respektfuld og tillidsvækkende tilgang til borgeren.
  • Har en god dokumentationspraksis og ser det som en naturlig del af jobbet.
  • Har interesse for at holde dig fagligt orienteret indenfor feltet.
  • Trives i et travlt og uforudsigeligt arbejdsmiljø med mange bolde i luften.
  • Kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • Er afklaret med egne grænser.

Hvem er vi?:

Rusmiddelcenter Holbæk tilbyder behandling til borgere med et behandlingskrævende forbrug af alkohol eller afhængighed af stoffer. 

Ud over den ambulante behandling består rusmiddelcenteret også af en dagbehandling og en ungebehandling. Vi er fordelt på 2 matrikler i Holbæk by. Centerets medarbejdere er fordelt på behandlere, administrativt team og et sundhedsteam – i alt 23 medarbejdere.

Medicinudleveringen modtager ugentligt 60-80 borger, som modtager medicinsk behandling. Medicinhåndtering og udlevering af medicin er derfor en stor del af vores dagligdag.

Derudover har vi et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

  • Vi vægter faglig sparring.
  • Vi vægter kollegialt ligeværd, samt accept og udnyttelse af forskellighed.
  • Der er mulighed for efteruddannelse, kurser og lign.
  • Vi får løbende ekstern supervision.

Vi har en helhedsorienteret tilgang til borgerne og behandlingen. 

Øvrige oplysninger:

Stillingen er omfattet af lokal løn og aftales med din forhandlingsberettigede organisation ud fra din faglige baggrund og kvalifikationer. 

Kørekort påkrævet. 

Der indhentes referencer og straffeattest.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 14. august 2024. Hvis du kommer i betragtning til ansættelsessamtale, kan du forvente at høre fra os senest den 19. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 21. august 2024.

Har du brug for at vide mere, inden du søger, kan du kontakte afdelingsleder Karina Antonsen eller Mie Gulborg via vores hovednummer 7236 4090. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Birkevænget 4, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet