Kan du skabe skoleglæde? Så er du måske Tuse Skoles nye børnehaveklasseleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tuse Skole vokser, og til sommer udvider vi med en børnehaveklasse. Vi søger derfor dig, der har lyst til at være en del af teamet som børnehaveklasseleder. 

Her bliver en af dine fornemmeste opgaver at skabe skoleglæde for børn og forældre og sørge for, at store som små kommer godt fra start i skolelivet.

Din kommende hverdag i børnehaveklassen

Med initiativ og gode ideer har du mulighed for at sætte dit præg på børnenes første år i folkeskolen, hvor de både skal lære at gå i skole og tage hul på tal og bogstaver.

Du elsker børn, og du har lyst til at skabe fællesskab for både børn og forældre. På Tuse Skole mener vi, at alle børn har ret til et fællesskab og en god skoledag, og det er du med til sikre.

Du bliver en del af et team med forskellige kompetencer, men fælles er, at de er strukturerede og ambitiøse og derfor også har forventninger til dig. Det må meget gerne være sjovt at gå på arbejde, og vi går op i, at du også har lyst til at bidrage til det voksne fællesskab, for vi tror på, at det smitter positivt af på børnene.

Vi kan til gengæld tilbyde en stor grad af tillid og frihed.

Vi har brug for dig, der er uddannet pædagog eller lærer og

  • synes det er sjovt både at undervise, være kreativ, snøre sko og tale med forældre der har meget på hjerte.
  • er stabil og ”har styr på biksen”
  • er faglig velfunderet i din undervisning – men du må også gerne have lyst til at prøve nyt og eksperimentere

Velkommen til Tuse Skole

På Tuse Skole er vi 660 børn og 60 voksne, og vi er en del af Tuse og Udby Skole, der har fælles ledelse, fagudvikling på tværs og en stærk kultur med gode traditioner. Fælles for begge afdelinger er, at vi er tæt forbundet med lokalmiljøet. 

Derudover har vi et fælles mål om at lave Børnenes Skole, hvor børnenes stemme og perspektiver bliver inddraget så meget som muligt ud fra deres alder. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Kom gerne og besøg os, inden du søger – vi sørger for rundvisning og en kop kaffe.

Ansøgningsfrist er onsdag den 22. maj. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 27. maj. 

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller du har lyst til at besøge os, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kirsten Staxen på tlf. 72 36 63 98.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Tuse Byvej 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034010

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet