BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
UDDANNELSE, SPARRING OG TEAMSAMARBEJDE
– Vi søger en klinisk vejleder med specialistfunktion til vores fantastiske studieenhed!
Er du også klinisk vejleder til sygeplejerskestuderende eller går du med en lille spire i maven om at blive det? Så kig med her!
Vi er et kirurgisk/ gynækologisk sengeafsnit med 39 sygeplejersker, men vi ønsker en ekstra kollega i gruppen, så vi er fuldtallige igen. Vi er en blandet gruppe af sygeplejersker på alle niveauer - lige fra novice til ekspert, så du vil blive en del af et trygt og kompetent fagligt miljø, hvor der altid er mulighed for at spørge en kollega til råds.
UDDANNELSESMILJØET
Vi brænder for at styrke sygeplejerskestuderende og social – og sundhedsassistentelever læring i deres praktikker på afdelingen. Det gør vi igennem ved at have fokus på et stærkt vejlederteam, hvor der er plads til at sparre med hinanden og udvikle og afprøve nye tiltag.
Du vil have et tæt samarbejde med afdelingens AKU (ansvarlige kliniske underviser), som vil varetage din trivsel og kompetenceudvikling som vejleder. Du vil til daglig indgå i plejen sammen med de uddannelsessøgende og i samarbejde med AKU varetage undervisning og refleksioner med de uddannelsessøgende i afdelingen. Din rolle vil også være at indgå som stedfortræder for AKU og fungerer som sparringspartner for AKU i forhold til strategi og udvikling af uddannelsesområdet i afdelingen
Find studieenheden på Instagram, hvis du vil have et indblik i studielivet på afdelingen: ”studieliv_kirurgiskafd”
HVEM ER DU?
Du er sygeplejerske af baggrund og også gerne klinisk vejleder – men vigtigst af alt, at du har en pædagogisk og empatisk til gang til at arbejde med elever og studerende. Hvis du ikke allerede er uddannet klinisk vejleder, er der mulighed for at tage uddannelsen til klinisk vejleder. Der vil være fokus på dit fortsatte kompetenceudvikling igennem:
- Uddannelse, kurser og konferencer med henblik på pædagogiske redskaber, facilitering, formidling og andet relevant for at udvikle dine egenskaber som vejleder.
- Temadage for vejledere i afdelingen to gange årligt.
- Faste møder med faglig sparring med andre vejledere og AKU.
Læs mere om afdelingen på: Kirurgisk Afdeling - Holbæk Sygehus (holbaeksygehus.dk) eller giv gerne vores ansvarlige kliniske underviser Mette et kald på 9357 6938.
- Stillingen er med blandede vagter med weekendvagt hver tredje weekend og mulighed for 2-holdsskift, samt timer afsat til arbejdet i Studieenheden.
- Du får en planlagt introduktionsperiode på 20 arbejdsdage, der tilrettelægges efter dig og dine kompetencer og erfaring.
- Fokus på en god work-life balance, hvor der tages hensyn til ønsker og familie – og fritidsliv.
Hvis du vil være en del af en arbejdsplads, hvor fællesskabet er i højsædet og hvor vi passer på hinanden, så tøv ikke med at lade os høre fra dig. Vi tager gerne en uforpligtende snak over en kop kaffe!
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994620