Vores køkken i Troldemosen på Tuse Næs, har brug for et par ekstra hænder der kan hjælpe vores køkkenmedarbejder med praktisk hjælp.
Vi er et børnehus med ca. 70 børn og 14 medarbejdere. Troldemosen ligger lige ved siden af hallen og boldbanerne på Tuse Næs, midt i den fantastiske natur. Vi er bosat i en ældre bygning med 1. sal, hvor to af stuerne er placeret.
I hverdagen forbereder vi alle måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Vi ser gerne at du møder ind i løbet af formiddagen, hjælper til hvor der er mest travlt i køkkenet, eller måske møder ind over middag og primært tager dig af eftermiddagsmaden og opvask. Timerne ses fordelt på 3-4 arbejdsdage om ugen. Det er vigtigt at du er mødestabil, har et godt humør og at du kan grine sammen med Jannie hver dag. Vi har ikke særlige forventninger til køkkenerfaring, det du ikke ved, det lærer vi dig.
Dine primære opgaver vil være praktisk hjælp eks. opvask, skrælle grøntsager, bage, klargøre madvogne, afhentning af opvask på 1. sal, daglig rengøring mm.
Du vil være en del af et mindre, lidt større og ret stort fællesskab. Det lille fællesskab er Troldemosen, og dine kommende 14 kollegaer. Det lidt større er køkkenmedarbejdere rundt i vores 8 børnehuse, som alle har madordning og det store fællesskab er de 150 medarbejdere som dagtilbud Katrinedal består af. Vi strækker os fra Jyderup, Svinninge, Gislinge, Hagested, Tuse og helt til Udby på Tuse Næs
Stillingen ansættes gerne af flex medarbejder. Da vi kan være fleksibel i planlægning/udførelsen af de fleste af vores opgaver, opfordrer vi også flex ansøgere med lavere effektivitet til at søge.
Kontakt os gerne for en rundvisning, Jannie køkkenansvarlig kan kontaktes på mobil nr. 72367675, Mette pædagogisk leder kan kontaktes på mobil nr. 73264032.
Frist for ansøgningen er mandag den 9. december 2024. Samtaler holdes onsdag den 11. december fra kl. 12.30.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (6-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Udby Kirkevej 25, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155032