Kan du få digitale løsninger, data og AI til at fungere i praksis?
Vi søger en konsulent, der kan være med til at sikre, at vores digitale løsninger ikke bare bliver implementeret, men faktisk bliver brugt og skaber værdi i den daglige opgaveløsning.
Digitaliseringen på beskæftigelsesområdet går stærkt. Nye funktioner i vores fagsystemer, bedre brug af data og nye muligheder med AI giver os hele tiden nye måder at understøtte medarbejdere og ledere på. Men teknologien skaber ikke værdi i sig selv. Det kræver, at nogen forstår både forretningen og de digitale muligheder og kan få de to ting til at mødes.
Det er her, du kommer ind i billedet.
Om stillingen
Du bliver en del af Økonomi og Data i Fagsekretariatet for Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice (AUBO).
Som konsulent for digital understøttelse får du en central rolle i udviklingen og anvendelsen af vores digitale løsninger på beskæftigelsesområdet. Du skal være tæt på den daglige drift og samtidig have blik for, hvordan systemer, data og nye teknologier kan gøre vores arbejdsgange enklere og understøtte en bedre opgaveløsning.
En vigtig del af jobbet er den løbende forvaltning og udvikling af vores fagsystemer. Du skal sikre, at systemerne fungerer i hverdagen, anvendes bedst muligt og løbende udvikles i takt med organisationens behov. Samtidig skal du være nysgerrig på nye digitale muligheder og være med til at omsætte dem til løsninger, der virker i praksis.
Du bliver et vigtigt bindeled mellem ledere, medarbejdere, superbrugere, systemleverandører, vores BI-funktion og kommunens centrale digitaliseringsfunktion.
Stillingen rummer derfor både faste drifts- og forvaltningsopgaver og udviklingsopgaver. Vi leder efter dig, der trives med begge dele og kan se værdien i at være tæt på den konkrete anvendelse af systemerne, samtidig med at du har blik for, hvordan vi kan gøre tingene bedre i morgen.
Dine opgaver vil blandt andet være
Forvaltning og udvikling af digitale løsninger
Du får en central rolle i den daglige forvaltning og videreudvikling af vores fagsystemer, herunder Fasit, som er vores primære fagsystem på beskæftigelsesområdet.
Du skal blandt andet:
- Sikre, at vores fagsystemer anvendes optimalt og understøtter organisationens behov
- Koordinere dialogen med systemleverandører om fejl, forbedringer, nye funktioner og releases
- Understøtte og koordinere vores superbrugernetværk
- Bidrage til implementering og forankring af nye digitale funktioner.
Digital understøttelse af driften
Du skal sammen med ledere og medarbejdere identificere, hvor arbejdsgange kan understøttes bedre digitalt.
Det kan eksempelvis være gennem bedre anvendelse af funktioner, vi allerede har, udvikling og tilpasning af arbejdslister eller nye digitale løsninger, som gør det lettere for medarbejdere og ledere at prioritere og styre den daglige drift.
Du får en vigtig rolle i at omsætte behov fra organisationen til konkrete digitale forbedringer og efterfølgende sikre, at løsningerne fungerer og bliver forankret i praksis.
Data som grundlag for styring
Gode digitale løsninger kræver gode data. Du skal derfor være med til at sikre kvaliteten af vores registreringer og en ensartet registreringspraksis på tværs af organisationen.
Du skal samtidig udvikle og vedligeholde driftsinformation, der giver ledere og medarbejdere et bedre grundlag for den daglige opgaveløsning. I tæt samarbejde med vores BI-funktion skal du identificere behov for ny drifts- og ledelsesinformation og være med til at omsætte dem til konkrete løsninger.
AI i den daglige opgaveløsning
AI bliver en stadig større del af vores digitale værktøjskasse. Vi arbejder allerede med AI-funktioner på beskæftigelsesområdet, og du får en vigtig rolle i at få mulighederne omsat til praksis.
Du skal blandt andet være med til at udvikle og teste prompts, standardskabeloner og arbejdsgange, indsamle erfaringer fra ledere og medarbejdere og omsætte dem til forbedringer.
Samtidig skal du understøtte implementeringen af nye AI-funktioner gennem sparring, vejledning og videndeling, så de nye muligheder bliver anvendt og skaber reel værdi i opgaveløsningen.
Om dig
Vi leder efter en kollega, der har blik for både den daglige drift og de digitale muligheder, og som trives i rollen som bindeled mellem forretning, systemer, data og mennesker.
Kendskab til beskæftigelsesområdet vil være en klar fordel, fordi du skal forstå de arbejdsgange og faglige behov, som vores digitale løsninger skal understøtte. Har du erfaring fra et andet kommunalt velfærdsområde og en stærk profil inden for digital understøttelse og fagsystemer, hører vi dog også meget gerne fra dig.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med eller et godt kendskab til beskæftigelsesområdet eller et andet kommunalt velfærdsområde
- Har erfaring med fagsystemer, gerne Fasit, og trives med både den løbende systemforvaltning og udviklingen af nye løsninger
- Kan forstå behovene i den daglige drift og omsætte dem til konkrete digitale forbedringer
- Er nysgerrig på digitalisering, data og AI og på, hvordan teknologien kan skabe reel værdi i opgaveløsningen
- Arbejder struktureret og kan holde overblik over både faste driftsopgaver og længerevarende udviklingsopgaver
- Kan koordinere på tværs og følge opgaver fra behov og idé til implementering og forankring
- Er en stærk samarbejdspartner, der kan skabe gode relationer til medarbejdere, ledere, superbrugere og eksterne leverandører
Din præcise uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er din forretningsforståelse, din interesse for digitale løsninger og din evne til at skabe sammenhæng mellem den daglige drift og de digitale muligheder.
Vi tilbyder
Du får en stilling med stor mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med digitalisering på beskæftigelsesområdet.
Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor økonomi, data, digitalisering og drift hænger tæt sammen, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Du kommer samtidig til at arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere på tværs af AUBO og med kommunens centrale fagmiljøer inden for data og digitalisering.
Vi tilbyder blandt andet:
- En central rolle i udviklingen af et mere digitalt understøttet beskæftigelsesområde
- Stort fagligt ansvar og mulighed for selv at drive udvikling
- Mulighed for at arbejde konkret med nye digitale muligheder, data og AI
- Tæt kontakt til den daglige drift og mulighed for at se effekten af de løsninger, du er med til at udvikle
- Et fagligt miljø med forskellige kompetencer inden for økonomi, data og digitalisering
- Fleksible arbejdsforhold og en uformel omgangstone
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder René Majlund Andersen på tlf. 72 36 49 09.
Ansøgningsfrist
Holbæk Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "send ansøgning" under selve stillingsopslaget.
Ansøgningen skal være Holbæk Kommune i hænde senest 15. september 2026.
Første samtale afholdes 21. september med mulighed for anden samtale 23. september. Stillingen forventes besat 1.oktober. Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/22c73ce6-c06e-4c9e-bf7d-747efaddc833