BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at få så mange borgere som muligt hjulpet videre i job? Vil du hjælpe virksomhederne med at få den nødvendige arbejdskraft? Så er der lige nu en glimrende mulighed for at komme med på holdet i Holbæk Kommune og blive del af et jobcenter, som ligger i top 10 blandt de jobcentre, der er bedst til at få ledige i job.
Om jobbet
I Helhedsorienteret Indsats har vi brug for en kollega til en stilling på 37 timer. Du skal brænde for at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job eller uddannelse.
Dine centrale opgaver bliver at arbejde med udvikling af arbejdsevnen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb. Du skal sikre, at vores borgere med komplekse problematikker finder deres vej til job – også når der er bump på vejen.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver består i at gennemføre motiverende jobrettede samtaler med fokus på borgeres ressourcer og arbejdsmarkedets behov - herunder at etablere lønnede timer/småjob, løntilskud og virksomhedspraktikker. Desuden skal du kunne ressourcespotte og arbejde i øjenhøjde med borgeren. Du skal trives med myndighedsrollen, for det er også en del af jobbet.
I Holbæk Kommune arbejder vi med sammenhængende borgerforløb, som sikrer én fælles plan på tværs af kommunens forvaltninger. Dette samarbejde skal du også kunne drive sammen med interne og eksterne kollegaer.
Beskæftigelsesområdet er under forandring. Du skal derfor kunne trives i en hverdag, hvor målgrupper, indsatser, lovgivning og rammer om vores arbejde til tider er omskiftelig.
Vores arbejde tager udgangspunkt i viden om, hvad der virker i indsatsen for udsatte borgere. Forskningen viser, at det er sagsbehandlerens tro på, at borgeren kan lykkes samt indsatserne ude på virksomhederne, der fungerer. Dén vision skal du også kunne se dig selv i.
Om dig:
Vi forventer, at du kan arbejde systematisk og struktureret med din egen sagsstamme. Herunder realistiske jobmål, Min Plan, CV og tydelige beskrivelser af progression og retning på alle borgere. Desuden skal du gøre udvalgte sager klar til rehabiliteringsteamet. Du skal kunne anvende relevant lovgivning og praksis i dit arbejde.
Vi søger en kollega, der udstråler en tillid og tro på, at borgerne kan komme i job eller uddannelse og som kan rammesætte og styre en samtale. Du bliver en del af et team, hvor vi spiller hinanden gode i det daglige arbejde. Det gør vi blandt andet i selvledende teams, som vi er ved at udvikle. Vi forventer at alle tager et medansvar for trivsel og den gode stemning på kontoret.
Vi tilbyder:
- en hverdag, hvor du gør en positiv forskel for nogle af vores mest udsatte borgere
- et inspirerende og aktivt arbejdsmiljø med høje faglige ambitioner samt engagerede og dygtige kolleger, som vægter vidensdeling og høj faglig kvalitet
- en arbejdsplads, hvor vi vægter åbenhed og gensidig tillid
- høj grad af medindflydelse og en selvstændig tilrettelæggelse af dine opgaver
- flekstid og mulighed for hjemmearbejde
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst. Lønnen vil være efter principperne i Ny Løn.
Du bliver tilknyttet afdelingen Helhedsorienteret Indsats, som er en del af området Ressource – og Jobindsats. Vi arbejder med ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, rehabiliteringsteam, pensionsnævn, IPS-indsats, sammenhængende borgerforløb og en række projekter.
Sidder du med spørgsmål efter du har læst stillingsopslaget, så kontakt afdelingsleder Christian Arent på telefon: 72 36 66 78 eller områdeleder Dorte M. Duddy på 72 36 25 55.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være Holbæk Kommune i hænde senest den 22. maj 2024.
Vi holder ansættelsessamtale mandag den 27. maj 2024. Vi forventer du kan starte den 1. juli eller 1. august 2024 afhængig af dine ferieplaner.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041345