BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Tværfagligt Smertecenter på Holbæk Sygehus er en 1 årig stilling som vikar for afdelingslæge ledig til besættelse den 1. oktober 2023 eller efter aftale. Smertecenteret er en del af Anæstesiologisk Afdeling.
Kom og bliv en del af et solidt fagligt funderet team, som arbejder tværfagligt med behandlingen. Her har du mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, blive udfordret og have indflydelse på udviklingen i afdelingen. Det er en fordel hvis du har erfaring og/eller uddannelse inden for non malign smertebehandling, men ellers er der mulighed for oplæring inden for området. Vi søger først og fremmest en læge, der er interesseret i non malign smertebehandling.
Kronisk komplekse smerter forstås bedst som en biopsykosocial tilstand, der medfører, at store dele af personens tilværelse bliver påvirket, for eksempel arbejdslivet og forholdet til andre mennesker. Du skal derfor kunne se patientens problemer i et bredere perspektiv. Ud over læger og sygeplejersker har Smertecenteret psykologer, ergoterapeut, fysioterapeuter, socialrådgiver og sekretærer ansat, som du har et tæt samarbejde med. Patienterne tilbydes et skræddersyet forløb ud fra deres individuelle behov.
Et typisk behandlingsforløb for en kronisk smertepatient varer 1-2 år. Hvert halve år og ved behov konfereres patienterne på vores tværfaglige konference for at sikre den bedst mulige behandlingsplan, og optimere samarbejdet mellem de involverede behandlere. Konferencen giver desuden mulighed for vidensdeling samt indsigt i de forskellige fagområder.
Dit arbejde bliver en blanding mellem patientbehandling, administrative opgaver, intern og i enkelte tilfælde ekstern undervisning.
Smertecenteret har ca. 600 kroniske smertepatienter.
Centret bestå af følgende medarbejdere:
1 overlæge
2 afdelingslæger
6 sygeplejersker
2 psykologer
1 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut
1 socialrådgiver
3 sekretærer
Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge. Det er en fordel, at det er fra relevant speciale som eksempelvis anæstesiologi, reumatologi, neurologi, onkologi, almen medicin, social medicin.
Vi vægter følgende egenskaber højt:
- Evne til at opretholde et helhedsperspektiv, skabe sammenhæng og mening
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Interesse og forståelse for at arbejde tværfagligt
- Fagligt inspirerende og initiativrig
- Tålmodighed
- Indlevelse, evne til at lytte og sætte dig ind i den andens perspektiv
Løn-og ansættelsesvilkår:
Stillingen er vagtfri. Deltidsansættelse kan være en mulighed.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Henvendelse vedr. stillingen kan rettes til oversygeplejerske Mette Mebus Laustsen tlf. 59 48 41 72 / 59 48 41 60 mail mmla@regionsjaelland.dk, afdelingslæge Anne Kjær 59 48 41 77 eller cheflæge Ole Christensen tlf. 24 75 51 97 mail olch@regionsjaelland.dk
.
Ansøgningsfrist: 2. august
Ansøgningen bør tage udgangspunkt i de syv lægeroller. Ansøgning sendes via linket i annoncen.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler 9. august
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36353&linkref=20194&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873682