Lægesekretær til flexjob i Distriktspsykiatrien i Holbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Distriktspsykiatrien Holbæk søger vi en lægesekretær få timer om ugen.

Stillingen vil være på 15 timer ugentlig, men vi er selvfølgelig åbne for at tale om timeantallet, hvis det ønskes. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2024. Stillingen består af 2 til 3 arbejdsdage om ugen i Distriktspsykiatrien Holbæk.

I Distriktspsykiatrien arbejder vi ud fra F-ACT modellen. F-ACT modellen går ud på at kunne tilbyde en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad får mulighed for at møde patienten i hans/hendes nærmiljø, vi får i højere grad mulighed for at kunne intensivere behandlingen, hvis patienten bliver ustabil og i ustabile faser vil hele teamet løfte opgaven med at stabilisere patienten. Vores FACT teams dækker over det geografiske område Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune. Derudover har vi samtalet OPUS behandlingen i Psykiatrien Vest under afsnitsledelse i Distriktspsykiatrien, hvorfor vi har kollegaer der arbejder ud fra OPUS konceptet i Distriktspsykiatrien Holbæk, Kalundborg, Nykøbing Sj., Slagelse, Ringsted og Sorø.

Din primære opgave vil være at tage telefonopkald, tage imod patienter der henvender sig ved lugen samt administrative opgaver såsom kodefordeler m.m.

I forbindelse med nye kollegaer arbejder vi aktivt med onboarding, og det vi hører fra de seneste ansatte er, at det er en varm og god modtagelse man får, trods det er tydeligt at mærke, at det er en implementeringsproces og at alle øver sig på nye arbejdsgange. Der er god plads til spørgsmål og sparring med nærmeste kollegaer. Det er dejligt at blive modtaget med et introduktionsprogram, mentorordning og de planlagte samtaler med nærmeste leder.

Dine kvalifikationer

Vi søger kollega med erfaring som lægesekretær i en distriktspsykiatri og dermed kendskab til SP. Du skal selvstændigt kunne planlægge og strukturere dit arbejde og samtidig engagere dig i fællesskabet.

Vi tilbyder

  • En dynamisk og engageret personalegruppe
  • Godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge din hverdag
  • Plads til forskelligheder og ”højt til loftet”

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi søger at passe godt på patienterne og på hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at personalegruppen besidder empati og social forståelse, evner at bevare roen i pressede situationer, prioriterer dialog, hvor smil og humor ofte kan være en god løftestang.

Distriktspsykiatrien modtager borgere over 18 år fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune til ambulant psykiatrisk behandling. Vi har aktuelt ca. 1.000 patienter. Personalegruppen er sammensat af sygeplejersker, specialsygeplejersker, overlæger, speciallæger, psykologer, specialpsykologer, socialrådgivere, pædagoger, peer-medarbejdere og lægesekretærer.

Yderligere informationer

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe og høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske Katrine Agnete Runge. Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.

Har vi fanget din interesse og din lyst til at søge, så send os gerne din ansøgning.

Samtaler 22.05.24 i Distriktspsykiatrien Holbæk

Ansøgningsfrist 16.05.24

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Distriktspsykiatrien i Holbæk her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037327

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet