BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til radiologisk afdeling, Holbæk sygehus
Vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der sammen med afdelingens øvrige ansatte vil være med til at løse de mange forskellige opgaver i radiologisk afdeling.
Du vil indgå i et team med afdelingens øvrige 7 sekretærer, samt i et tæt samarbejde med radiografer, læger og SSA.
Sekretæropgaverne er opdelt i sekretariat og reception. Den ledige stilling er i sekretariatet. Dog kan afløsning i receptionen forekomme.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Basisopgaver i sekretariat
- Håndtering af afdelingens mailboks
- Godkende patienters befordringsansøgninger
- Telefonpasning i call-center
- Bestilling af tolk
- Fremskaffe fremmed billedmateriale samt overføre til samarbejdspartnere
- Booking og arkivering i Philips RIS/PACS
- Vedligeholdelse af fototavle og telefonlister
- Håndtere afdelingens beskeder i In-basket i SP m.m.
- Ressourceperson og ansvarlig for oprettelse af adgange i Share-Point-Online
Vi tilbyder:
- Introduktionsprogram og individuel tilpasset oplæring
- Spændende stilling med varierede arbejdsopgaver
- Samarbejde på tværs af alle faggrupper
- En hverdag du selv er med til at præge
- Gode kolleger, der brænder for deres opgaver
Dine kvalifikationer og egenskaber:
- Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Du har kendskab til Sundhedsplatformen og generelt flair for IT
- Serviceminded overfor patienter og samarbejdspartnere
- Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Du kan arbejde selvstændigt og håndtere skiftende arbejdspres
- Du har et godt humør og har ”ja-hatten” på
- Du er fleksibel og kollegial
Hvem er vi?
Radiologisk afdeling Holbæk Sygehus samt radiologisk afsnit på Kalundborg Sundheds- og Akuthus og Sundhedscenter Odsherred. Kalundborg sundheds- og akuthus har egen lægesekretær, der indgår i tæt samarbejde med de øvrige sekretærer. Vi er ca. 60 kollegaer fordelt på radiografer, radiologer, SSA og sekretærer. Organisatorisk er vi sammenlagt med de øvrige radiologiske afdelinger i region Sjælland, med lokal ledelse på de enkelte matrikler.
Afdelingens funktion
Vores afdeling udfører et bredt udsnit af radiologiske undersøgelser, herunder konventionelle røntgenundersøgelser, ultralydsskanninger, CT- og MR skanninger, Ultralyd- og CT-vejledte interventioner.
Afdelingen har døgnberedskab inkl. lægeligt vagtberedskab og udfører primært undersøgelser for Sygehusets afdelinger og almen- og speciallægepraksis.
Satellitafsnittene på Kalundborg Sundheds- og Akuthus og på Sundhedscenter Odsherred udfører konventionelle røntgenundersøgelser samt CT-skanninger på Kalundborg Sundheds-og Akuthus. Satellitafsnittene har ikke vagtberedskab.
Stillingen er på 37 timer.
Daglig mødetid: kl.8.00-15.30 (fredag kl. 8.00-15.00)
Stillingen ønskes besat d. 1. januar 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 1.november 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 14. november 2023.
For yderligere oplysninger om stillingen:
Funktionschef Tina Birkemose (tbir@regionsjaelland.dk) tlf:5948 4782 eller lægesekretær Merete Lindquist (mlq@regionsjaelland.dk) tlf:5948 4780
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920741