Lærer til special- og almen klasse på Tuse skole i Holbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du læreruddannet, og kan du arbejde inkluderende? 

Vi har brug for en ny kollega til musik i almen klasser  og udskoling i vores specialklasserække (Kontaktklasser) på Tuse skole. 

Specialklassetilbuddet er målrettet elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning, jf. Lov om Folkeskolen §20. Flere elever er udredt med efterfølgende diagnoser inden for autismespektrum og/eller ADHD.

 

Om os

Specialtilbuddet omfatter godt 45 børn og ca. 20 voksne. Undervisningen og øvrige aktiviteter varetages af lærere og pædagoger, som sammen skaber struktur og rammer for elevernes faglige- og sociale skoleliv. 

På Tuse skole er  der ca, 660 børn of ca. 70 voksne. Musikundervisningen i almenområdet er pt i indskolingen. Vi har flere musiklærere, så du vil have gode samarbejdspartnere omkring faget.

 

Om organisering

Undervisningen i specialklassen foregår på hold af typisk 6 – 9 børn, og med et skarpt fokus på etablering af inkluderende læringsmiljøer. Holddeling benyttes efter behov og mulighed. Der er altid 2 medarbejdere i klassen på samme tid.

Medarbejdere og ledere omkring specialtilbuddet samarbejder med skolens almenklasser. Alle børn i specialklasser tilstræbes over tid inkluderet i almen klasse, når det er meningsfuldt for barnet. 

 

Om dig

Du skal kunne undervise i flere fag i fagrækken, musik og evt. sprog

Vi vil naturligvis også godt høre om dine ønsker.

Du er læreruddannet og har lyst og vilje til både undervisning og skolens øvrige opgaver. Du kan både stå alene i en klasse/hold og vægter samarbejde med dine teamkolleger højt.

Du har et mindset med tro på, at alle børn kan lære det meste, hvis de støttes og øver sig. Du kan omsætte ord og god vilje til konkret handling.

 

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte os og/eller at komme på besøg, hvis du vil vide mere, inden du sender din ansøgning: 

Kirsten Staxen, pædagogisk leder - tlf. 7236 6398

Du kan også læse mere om skolen på: https://xn--brnenesskole-vjb.dk/vaelg-din-skole/tuseudby-skole/

 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist:                 

Ansøgning inkl. bilag (husk kopi af eksamensbevis) sendes via nedenstående link senest dag den 22. januar 2024.

Samtaler: fredag d. 26. januar 2024.

Start: 1. marts 2024.
 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Tuse Byvej 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963523

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet