BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at forme fremtiden i Kirurgisk afdeling? Så kan du være den nye ledende lægesekretær vi leder efter.
Vores ledende lægesekretær på Kirurgisk afdeling, Holbæk Sygehus, har søgt nye udfordringer. Vi leder derfor efter dig, som har lyst til at blive en del af afdelingen og som har lyst til at være ledende lægesekretær for 12 selvstændige lægesekretærer.
Kirurgisk afdeling er en travl afdeling, der består af et Kirurgisk-Gynækologisk sengeafsnit med 38 senge (26 i weekenden), Kirurgisk Ambulatorium 42-2 og Endoskopiafsnittet 08-4.
På sengeafsnittet er der fem lægesekretærer, i ambulatoriet tre lægesekretærer og i endoskopiafsnittet tre lægesekretærer. Derudover er der én lægesekretær, der har funktion som kræftkoordinator for hele Holbæk Sygehus, men som er ansat i Kirurgisk afdeling, da vi her har 80% af kræftpakkeforløbene, og sidst men ikke mindst er der en souschef, som også er sekretær for afdelingsledelsen.
Vi kan tilbyde dig
- En proaktiv gruppe af ansvarsfulde og selvstændige lægesekretærer, der i høj grad er parate til at udvikle kompetencer
- En afdeling hvor lægesekretærerne er en meget respekteret og værdsat faggruppe, som inddrages i mange arbejdsprocesser og tænkes ind i tværfagligheden kontinuerligt
- En travl hverdag med god stemning og hvor ingen dage er ens
- En flad struktur i afdelingen - her er der plads til alle uanset titel
- Ugentlige sparringsmøder med afdelingsledelsen (som der i øvrigt er et tæt samarbejde med)
- En afdeling hvor det tværfaglige samarbejde er i top
Vi forventer af dig
- At du er uddannet lægesekretær
- At du har erfaring med ledelse og har en lederuddannelse, eller at du som minimum er interesseret i at tage en lederuddannelse
- At du oparbejder kendskab til lægesekretærernes arbejdsopgaver
- At du er synlig i dagligdagen og at din dør står åben
- At du tager ansvar for konflikter og hjælper med løsninger
- At du er empatisk og kan drage omsorg
- At du giver sparring, feedback og anerkendelse
- At du vil være med til at fastholde og bidrage til vores position som en meget værdsat faggruppe i afdelingen.
Som udgangspunkt indgår du ikke i den daglige drift, men det forventes, at du går i ”praktik” i afsnittene og oparbejder et godt kendskab til lægesekretærernes arbejdsopgaver. Både så du ved hvad der rør sig i afsnittene og så der er mulighed for, at du kan dække ind i afsnittene ved uventet fravær i lægesekretærgruppen.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Har du lyst til at høre mere om stillingen kan du tage kontakt til Chefsygeplejerske Lone Glistrup på telefon 23 62 61 31 eller Cheflæge Helle Overgaard 59 48 43 36
Har du lyst til at kigge forbi afdelingen til en uformel snak for at se, hvad vi er for nogle, så er du også meget velkommen til dette.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag d. 22.10.23.
Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 43.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920979