Ledende psykolog eller oversygeplejerske til Psykiatrien Vest, Psykiatrisk Klinik Holbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at bruge dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer på at præge og videreudvikle behandlingen af ikke-psykotiske lidelser i Psykiatrisk Klinik i Holbæk? Brænder du for at skabe forbedringer med hensyn til de psykiatriske behandlingsmuligheder og lede en kompetent personalegruppe, hvor psykoterapeutisk behandling, såvel fysisk som virtuelt, er i fokus? Så kan vi tilbyde dig en attraktiv lederstilling.

Vi søger en ledende psykolog eller oversygeplejerske som pr. 1. maj 2024 eller efter aftale, har lyst til at sætte rammerne som leder og understøtte vores psykiatriske klinik i Holbæk i den fortsatte udvikling og daglige drift.

Lidt om os

Psykiatrisk Klinik Holbæk er et ambulant behandlingstilbud, der udreder og behandler borgere over 18 år diagnosticeret med angst, depression, socialfobi, personlighedsforstyrrelser og PTSD. Klinikken arbejder ud fra en kognitiv referenceramme og indgår i et temabaseret samarbejde med Psykiatrisk Klinik i Slagelse og de øvrige psykiatriske klinikker i regionen. Derudover samarbejder klinikken med sengeafsnittene i Slagelse, forskningsenheden i Psykiatrien Vest, kommunale aktører i Holbæk, Kalundborg og Odsherred samt Distriktspsykiatrien i Holbæk.

Klinikken er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø præget af fællesskabsfølelse og tværfaglighed i opgaveløsningen. Gruppen er præget af en høj grad af gensidig respekt på tværs af faggrupper.

Beskrivelse af stillingen

Du vil udgøre afsnitsledelsen i klinikken, og vil foruden ledelsesopgaven være ansvarlig for den samlede patientbehandling. Du vil også selv være en del af den kliniske behandling alt efter dine kompetencer og interesser.

Det er muligt, du på sigt vil få en ledelsesmakker i form af en ledende overlæge.

Du bliver daglig leder for et fast sammentømret team bestående af 12 kompetente medarbejdere fordelt på speciallæger, psykologer, sygeplejersker og sekretærer. Vi deltager også i uddannelse af psykologstuderende og specialpsykologer under uddannelse.

Som leder af klinikken bliver du en del af Psykiatrien Vests ledergruppe, hvor der er mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring og supervision. Der refereres til afdelingsledelsen i Psykiatrien Vest.

Afdelingsledelsen i Vest arbejder sammen med den øvrige psykiatri i Region Sjælland målrettet med at udvikle en kultur og faglighed præget af forbedringsarbejde, recovery, tilbud om virtuelle konsultationer/behandling, forskning med mere.

Vores forventninger til dig

  • Du er sygeplejerske med specialuddannelse i psykiatri eller autoriseret psykolog/specialist eller specialpsykolog
  • Gerne ledelseserfaring
  • Erfaring med terapeutisk arbejde og gerne indenfor KAT, DAT og/eller PTSD-behandling
  • Lyst til tværfaglig ledelse
  • Er en god kommunikator
  • Er åben, nysgerrig og tillidsskabende i din tilgang til andre mennesker
  • Er god til at uddelegere opgaver til kompetente medarbejdere og sikre en fælles ansvarlighed for den samlede opgaveløsning
  • Er engageret, nærværende, synlig og understøtter faglig udvikling for medarbejdergruppen
  • Bidrager til realiseringen af Udviklingsplan 2024 for Psykiatrien Vest

Derudover forventes det, at du bidrager til positivt og respektfuldt samarbejde i den samlede ledelsesgruppe i Psykiatrien Vest, samt understøtter de mål Psykiatrien Vest udstikker. Endvidere forventer vi at du har lyst til at engagere dig i den faglige udvikling og er med til at finde bæredygtige løsninger til den samlede patientbehandling på tværs i Psykiatrien Vest, hvor vi ønsker at vores patienter oplever smidige og koordinerede forløb på tværs af vores enheder, ud fra en recoveryfokuseret tilgang.

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med stor selvstændighed og en arbejdsplads i konstant udvikling
  • En erfaren og engageret medarbejdergruppe
  • At du bliver en del af en større og mangfoldig ledergruppe i Psykiatrien Vest med mulighed for tæt sparring med lederkolleger og i regulære mødefora, herunder fortløbende dialogsamtaler og 1:1 med én fra afdelingsledenden
  • Mentorordning med ledelseskollega
  • Mulighed for udvikling af dine kompetencer og/eller lederuddannelse via fx vores egen uddannelse "Ledelse på forkant".

Psykiatrisk Klinik Holbæk er en del af Psykiatrien Vest, der er en af de tre voksenpsykiatrier i Region Sjælland. Psykiatrien Vest har hovedsæde i Slagelse, og har ca. 430 medarbejdere fordelt på 13 forskellige enheder, ambulante og sengeafsnit, hvoraf klinikken er en af disse. Klinikken er beliggende i rolige omgivelser på matriklen ved Holbæk Sygehus, hvilket giver let adgang til diverse servicefunktioner. Afstanden fra Holbæk station er overkommelig og ellers er der let adgang via motorvej samt gode P-muligheder.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte os og få yderligere oplysninger om stillingen hos konstitueret chefpsykolog og professor Mickey T. Kongerslev, tlf. +45 93 57 00 83.

Du er også velkommen til et uforpligtende besøg, hvis du gerne vil se klinikken.

Ansøgningsfrist 11. marts 2024

Samtaler 18. marts 2024 fra kl. 12.30

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her

Du kan se udviklingsplan 2024 for Psykiatrien Region Sjælland her

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:

Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes- psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang samt at tilbyde videokonsultationer til vores patienter. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø, sikkerhed og forbedringsarbejde.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet