Er du sygeplejerske eller psykolog og vil du være med til at lede, opbygge, udvikle og drifte Region Sjællands behandlingstilbud for unge mennesker med psykose eller psykoselignende symptomer? Så søger vi dig til vores tværfaglige OPUS behandlingsteam i Psykiatrien Vest.
Som led i 10-års planen for psykiatrien har Sundhedsstyrelsen udarbejdet forløbsbeskrivelser for mennesker med psykiske lidelser, herunder indsatser for at styrke behandling af første gangs psykoseepisoder hos børn, unge og voksne. Det betyder at vores OPUS behandlere i Psykiatrien Region Sjælland bliver selvstændige enheder med egen ledelse, samt tilføres ressourcer til at ansætte flere medarbejdere, i de tre almen voksenpsykiatriske enheder.
OPUS er et tværfagligt ambulant behandlingstilbud til unge over 18 år med første psykoseepisode, eller som ikke tidligere har gennemført et tilsvarende intensivt behandlingsforløb.
Som oversygeplejerske eller ledende psykolog bliver din opgave indledningsvist, i samarbejde med teamet og din ledelsesmakker (den ledende overlæge) samt afdelingsledelsen, at opbygge og strukturere Region Sjællands tilbud til OPUS behandlingen. Kerneopgaven er udredning og behandling af patienter med sværere psykiatriske lidelser indenfor det psykotiske område. Behandlingen består bl.a. af samtaler, individuel psykoedukation, behandling i grupper, inddragelse af familie og netværk, støttekontaktperson, bosted, egen læge, uddannelsessted eller arbejdsplads m.fl.
Du vil selv være en aktiv spiller i det daglige arbejde sammen med dine kolleger, der omfatter ledende overlæge, psykologer, sygeplejersker samt peermedarbejdere. Videre vil du blive en del af den samlede ledergruppe i Psykiatrien Vest, hvor der arbejdes på fælles indsatser (bl.a. dem i vores udviklingsplan og koordination på tværs af de kliniske enheder.
Vores forventninger til dig
Vi søger en sygeplejefaglig eller psykologuddannet kollega (gerne uddannet specialpsykolog eller specialist), gerne med tidligere ledererfaring eller interesse herfor, og som fagligt brænder for tværfalig og evidens-baseret OPUS behandling. Du bidrager til arbejdet med din psykiatriske erfaring enten fra sygeplejen eller det psykologiske område.
I Psykiatrien vægter vi medarbejdernes sikkerhed og trivsel højt og vi forventer derfor, at din tilgang til lederrollen er præget af imødekommenhed, empati og en evne til relationsopbygning. Videre arbejder vi som fælles ledergruppe på at være et forbedringshospital, hvorfor kendskab til forbedringsarbejde vil være en fordel.
Du interesserer dig for dine yngre kollegers videreuddannelse og påtager dig gerne vejlednings- og undervisningsopgaver.
Om os
Du bliver en del af Psykiatrien Vest. Vi er et hospital i udvikling med ca. 450 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykofarmakologi, og to professorer inden for klinisk psykologi, samt flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ambition er at være en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, digitale behandlingstilbud, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Fremmøde er i Holbæk, men der vil også forekomme fremmøde på andre geografier i Psykiatrien Vest, hvor der er OPUS medarbejdere.
Ansøgningsfrist 13. december 2024
Samtaler 19. december 2024
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr.1. januar 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Læs mere om Psykiatrien Region Sjælland
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte eller chefpsykolog og professor Mickey Toftkjær Kongerslev, tlf. 22 45 87 40 eller chefsygeplejerske Lotte Helveg, tlf. 93 57 67 46.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151640