Serviceleder til Driftsafdelingen på Holbæk Sygehus
Driftsafdelingen søger til vores Serviceafdeling en engageret og udviklingsorienteret Serviceleder, som bidrager til og tager ansvar for en stabil og harmonisk drift af en professionel serviceafdeling med 200 medarbejdere.
Brænder du for at arbejde, i en politisk ledet organisation, hvor vi arbejder for at opnå de mål og visioner som politikerne har besluttet? Er du en faglig stærk leder med fokus på tværfagligt samarbejde inden for servicefaget? Og er det meningsfuldt for dig at bidrage til den gode udvikling?
Vi søger:
En Serviceleder med en stærk uddannelses- og ledelsesmæssig profil. Som leder bliver du leder for op til 40 serviceassistenter, rengøringsassistenter og portører der er organiseret i teams.
- Du har erfaring med ledelse af større personalegrupper
- Du har gode IT-kompetencer, da vores arbejdsopgaver er en del af sundhedsplatformen
- Du har et udviklende og innovativt mindset, og kan omsætte idéer til konkrete handlinger
- Du er samarbejdsorienteret og konstruktiv i din ledelsesstil
- Du er forandringsparat
- Du er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt
- Du brænder for at arbejde med kultur, adfærd og værdibaseret ledelse
- Hvis du har kendskab til drift i skiftende vagter, er det en fordel
- Du kan lide at arbejde, i en stor organisation, og have tæt kontakt med afdelingens personale
Vi tilbyder
At du bliver en del af en afdeling i rivende udvikling. En velfungerende afdeling, hvor humøret er højt, og hvor trivsel er vigtig for os alle. Vi er et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsfællesskab. Vi er villige til at gøre en ekstra indsats, når det kræves – så vi kommer i mål med alle vores opgaver. Som ledelse har vi fokus på synlig ”hands on” ledelse og på et godt og tæt samarbejde med de kliniske funktioner.
Vi har implementeret en teamorganisation, hvor medindflydelse og medansvar er i fokus. Vi prioriterer god trivsel og høj faglighed for vores medarbejdere, så vi kan levere en god ydelse til vores samarbejdspartnere.
På Holbæk Sygehus har vi et kontinuerligt fokus på udvikling. Det gælder både i ift. opgaveløsningen og i ift. kompetenceudvikling af medarbejderne, så de matcher de krav, der stilles til fremtidens opgaveløsning.
Serviceafdelingen understøtter, at Holbæk Sygehus opleves som et patientvenligt, ambitiøst og veldrevet akutsygehus. Det sikrer vi bl.a. ved god patienttransport, og ved at sygehuset fremstår rent og pænt således at smittespredning hindres, og infektioner forbygges. Der rengøres efter, kvalitetstandarterne INSTA 800 og NIR.
Om Driftsafdelingen
Driftsafdelingen og Serviceafdelingen varetager en lang række understøttende opgaver på tværs af sygehuset. Driftsafdelingen er blandt andet ansvarlig for drift og vedligehold af sygehusets bygninger, udendørsarealer, rengøring, forsynings- og logistikopgaver, affald- og linnedhåndtering samt centraldepotet på sygehuset.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144163