Matematiklærer søges til Udby Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med tal og matematik – og måske også musik eller idræt? Så er du måske den kollega, vi har brug for på Udby Skole. 

Din kommende hverdag

Som matematiklærer på Udby Skole træder du ind i en hverdag på en skole, hvor vi ikke altid gør tingene som ”man” plejer. Du bliver en del af et team, der dækker 1.-6. klasse, og vi arbejder med fleksibelt skema. Vi vil naturligvis gerne høre, hvilke fag du især brænder for – udover selvfølgelig matematik.

Du har et naturligt fokus på klasserumsledelse og på at styrke læringsmiljøer, der imødekommer alle børns behov. Som skole arbejder vi ud fra betragtningen, at alle skolens børn gør det rigtige, hvis de kan, og at alle børn kan lære alt, hvis de får mulighed for det og bliver støttet undervejs. Det er et grundsyn, som vi forventer, at du også har og praktiserer i din undervisning.

Det får du hos os

Vi er en lille skole, men vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden. Vi ser det som en styrke, og vi oplever et meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vores medarbejdere har en stor grad af selvstyre, men de er også glade for udvikling og aktiviteter på tværs af hele skolen. Vi holder fælles trivselsdage, laver et årligt teaterstykke, deltager i Skvulp og meget mere.

Kort sagt kan vi tilbyde en dejlig arbejdsplads på skønne Tuse Næs med mulighed for fleksibel tilstedeværelsestid, hvor du sammen med gode kolleger og skolens ledelse er med til at planlægge din arbejdstid.

Du er uddannet lærer, og derudover er det vigtigt for os, at du:

  • har lyst til at undervise fra 1. til 6. klasse
  • vil bidrage positivt og engageret i det forpligtende kollegiale fællesskab.
  • er en dygtig klasseleder med gode relationskompetencer.
  • har en positiv og anerkendende tilgang til alle.

Velkommen til Udby Skole

Udby Skole er en 1-sporet skole beliggende i landsbyen Udby, 12 km fra Holbæk. Skolen har ca. 120 elever i 0.-6. klasse og 28 voksne. Efter 6. klasse fortsætter eleverne på Tuse Skole, og der er et tæt samarbejde med skolen. Vi har desuden Holbæk Kommunes sprogklasser for elever med sproglige udfordringer.

Udby Skole er en del af Tuse og Udby Skole, der har fælles ledelse, fagudvikling på tværs og en stærk kultur med gode traditioner. Fælles for begge afdelinger er, at vi er tæt forbundet med lokalmiljøet, og vi kan godt lide at engagere os i det. 

Derudover har vi et fælles mål om at lave Børnenes Skole, hvor børnenes stemme og perspektiver bliver inddraget så meget som muligt ud fra deres alder. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Kom gerne og besøg os, inden du søger – vi sørger for rundvisning og en kop kaffe.

Ansøgningsfrist er mandag den 13. maj 2024. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 15. maj 2024. Opstart er pr. 1. august 2024.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller du har lyst til at besøge os, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorte Kold på tlf. 72 36 63 37.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Udbyvej 42, Udby, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet