Mekaniker – vil du skrue på entreprenørmaskiner i Holbæk?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en hverdag på et værksted, hvor du vedligeholder både den gamle traktor og den helt nye fejemaskine? 
I Drift og Vedligehold har vi mange forskellige entreprenørmaskiner med masser af sjæl, men vi mangler en ny medarbejder med god værkstedshumor og hænderne skruet rigtigt på.

Drift og Vedligehold er en del af kerneområdet Vækst og Bæredygtighed, der udgør det tekniske område i Holbæk Kommune. Vi udfører opgaver indenfor service, vedligeholdelse af bygninger og grønne områder, infrastruktur samt entreprenør- og teknikområdet.


Hverdagen på værkstedet

… Vi reparerer biler, traktorer og materiel. Vi kan svejse en havelåge eller et hegn til en børnehave. Vi laver lidt af det hele …”
                                                                                                                                                                    Carsten, Drift og Vedligehold


Du og dine kolleger i mekanikerteamet vedligeholder og reparerer vores bilpark, maskiner og materiel. Arbejdet foregår primært på værkstedet, men der kan også opstå akutte situationer hos jeres udførende kolleger ”i marken”, hvor I tager servicevognen og løser problemet på stedet 

Derudover er der opgaver i forbindelse med vintertjeneste – ind i mellem også uden for normal arbejdstid.


Vi mangler dig, der

  • har arbejdet flere år som mekaniker eller har erfaring fra et lignende jobområde. 
  • har en relevant håndværksmæssig baggrund, og gerne erfaring inden for hydraulik.
  • kan få opgaverne løst – også selvom der til tider kan være travlt.
  • har gode IT-færdigheder, da du kommer til at bruge både pc og telefon i løbet af din arbejdsdag. 

Da du skal servicere materiel på tværs af kommunen, skal du have et gyldigt kørekort (min. kategori B), men det vil også være en fordel, hvis du har trailerkort (kategori E). 
Bemærk: Kørekortet skal vises ved ansættelsen. 

Som person er du imødekommende og hjælpsom. Du har en positiv tilgang til arbejdet, og løser dine opgaver med gåpåmod, energi og et smil på læben.


Hos os får du
et job som mekaniker, hvor du får mulighed for at byde ind med lige netop dét, du er god til. Vi har mange forskellige opgaver på værkstedet, så du kommer ikke til at kede dig. 
Vi har en arbejdsplads, hvor tonen er fri og humøret er højt.

Vi holder til på Parallelvej 52 i Holbæk. Det er en tur på ca. 2 km. fra Holbæk Station, men du har også mulighed for at parkere lige ved døren, hvis du kommer i bil.

Vi håber på at kunne ansætte vores nye kollega snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt mulighed for individuelle tillæg afhængig af kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer eksklusive frokostpause.

Bemærk – der indhentes børneattest ved ansættelse.


Vil du være en del af mekanikerteamet i Drift og Vedligehold? 
Send din ansøgning til os senest onsdag den 28. februar 2024. 
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Arne Juul Vestergaard på tlf. 72 36 51 63.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Parallelvej, 52, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993556

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet