Morgenfrisk medarbejder søges til at skabe hyggelig start for børn i SFO-environment

dato

Ugerløse Skole søger ny kollega til at åbne SFO’en om morgenen. Vi leder efter dig, der giver en rolig og tryg start på dagen – du siger godmorgen til alle, skaber hygge og måske dufter der endda af lune boller, når børnene møder ind.

Vi er på udkig efter en kollega med pædagogisk tæft – om du er uddannet eller ej. Du trives med at være den rolige tryghedsskabende person, der starter børnenes dag på skolen, måske med lidt morgenmad, måske med lidt hyggelige aktiviteter.

Arbejdstiden er 10-12 timer om ugen – selvfølgelig primært i morgentimerne, hvor du åbner SFO’en sammen med en kollega.

Vores skole

Ugerløse og St. Merløse Skole er en samlet skole fordelt på to matrikler i Ugerløse og St. Merløse. På Ugerløse Skole har vi ca. 70 elever fra 0. til 6. klasse inkl. vores elever i vores specialiserede tilbud, som er for elever med generelle kognitive indlæringsvanskeligheder.

Vi er en hyggelig lille skole, som er centralt placeret i byen, midt imellem kirken, Brugsen, børnehaven og svømmebadet. Vi har et tæt samarbejde med St. Merløse SFO i skoleferier.

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller fået lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte SFO-koordinator Stig Kongsfelt på 72 36 97 32 eller stkon@holb.dk.

Ansøgningsfrist: søndag den 14. juni 2026.

Samtaler: onsdag den 17. juni 2026 kl. 14.00-18.00.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/25b2391b-f354-49b6-b3c2-48025d2f8497

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet