BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
MR radiografer med lyst til friuger søges til Holbæk Sygehus
Vi søger dygtige og engagerede MR-radiografer til faste stillinger på BDA, Billeddiagnostisk Afdeling, Holbæk Sygehus.
Vi skal opnormere vores MR-gruppe i forbindelse med indførsel af udvidet åbningstid på hverdage og weekender. Du skal indgå i et rul med weekend arbejde i MR hver 3. uge efterfulgt af en friuge. Du skal ikke deltage i det øvrige vagtlag på afdelingen, der afvikler akutte patienter.
Dit arbejde i hverdagene vil foregå i MR samt i konventionelle rum.
BDA Holbæk er en vigtig del af Holbæk sygehus og servicerer hele regionens borgere. Vores medarbejdere oplever afdelingen som faglig stærk, med stor rummelighed, støttende arbejdsmiljø og plads til den enkelte medarbejder. Vi søger radiografer der vil være med til at give vores patienter en empatisk og faglig kompetent undersøgelse i gode rammer.
Holbæk er et velfungerende akutsygehus med mange specialer:
- Nefrologi
- Akut medicin
- Kardiologi
- Gastroenterologi
- Parenkymkirurgi/gynækologi
- Ortopædkirurgi
- Pædiatri/neonatal
Vi modtager akutte og indlagte patienter døgnet rundt, hvilket giver et højt patientflow og en varieret arbejdsdag. Herudover modtager vi ambulante og akutte patienter fra egen læge.
Der skannes ikke akutte MR udenfor almindelig dagarbejdstid, og der er udelukkende booket ambulante patienter i udvidet åbningstid i MR.
Vi kan tilbyde dig:
- En individuel tilpasset introduktion, så du kommer rigtig godt fra start hos os.
- At blive en del af en engageret og inddragende personalegruppe med “højt til loftet”, sammenhold og højt humør. Vi er en god aldersmæssigt blandet personalegruppe med on-boarding i højsædet.
- Et rigtig godt indbyrdes arbejdsmiljø og en ambitiøs arbejdsmiljøgruppe, der arbejder aktivt med trivslen i vores arbejdsfællesskab.
- Faglig sparring og feedback vægtes højt for at sikre udvikling og faglig fordybelse til hver enkelt medarbejder
- Et godt undervisningsmiljø f.eks. daglig billedgennemgang med en beskrivende radiograf.
Du vil indgå i tæt samarbejde med plejegruppens 33 radiografer og 3 social-og sundhedsassistenter, og naturligvis også med afdelingens øvrige personalegrupper.
Der vil være mulighed for at få en varieret arbejdsdag med MR skanning inden for mange specialer samt arbejde med konventionelle undersøgelser på både indlagte og ambulante patienter. I udvidet åbningstid udføres MR skanninger på ambulante patienter.
Arbejdstiden er fuld tid med udvidet åbningstid på hverdage og i weekender. Du skal forvente lange arbejdsdage hver 3. weekend samt på enkelte hverdage.
Afdelingen udfører ca. 75.000 undersøgelser om året. Udover afdelingen i Holbæk, har vi en mindre afdeling på Sundhedscenter Kalundborg og Sundhedscenter Odsherred. På Sundhedscentrene er der ansat særskilt personale.
Afdelingen i Holbæk har 3 konventionelle rum, 1 multirum (gennemlysning + konventionel røntgen), 3 CT-scannere, 2 MR-scannere Siemens 1,5T, 2 UL rum og 2 udefotoapparater. 1 CT skanner og 1 konventionelt rum er beliggende i vores akutmodtagelse.
1. januar 2022 blev alle radiologiske afdelinger i Region Sjælland sammenlagt med en fælles øverste ledelse, samt med en lokal afdelingsledelse. Billeddiagnostisk afdeling Holbæk er derfor en del af (SUH) Sjællands Universitetshospital.
Vi forventer følgende af dig:
- Du er uddannet og autoriseret radiograf
- Du har kompetencer indenfor MR
- Du har en positiv tilgang samt lyst til hverdagen på et akutsygehus, hvor samarbejde og teamånd vægtes højt.
- Du har lyst til udfordringer og til at bidrage til udvikling og faglighed, både for dig selv, dine kollegaer og alle vores studerende
- Du trives med både at arbejde selvstændigt og som del af et team med dine kollegaer
- Du trives i et travlt miljø, med en vis grad af uforudsigelighed.
- Du er fleksibel og indstillet på tværfagligt samarbejde.
Bekymret for at pendle?
Når du pendler fra København til og fra dagarbejde i Holbæk kører du mod trafikken. Dvs. at det fra den vestlige del af København kan lade sig gøre at være fremme på ca.45 min. Tog fra København H. til Holbæk tager ca.50 min.
Ønsker du flere oplysninger, eller at komme en tur forbi til en uforpligtende kop kaffe og en rundvisning, er du meget velkommen til at rette henvendelse til overradiograf Lærke Saxtorph på 59 48 47 28 (laac@regionsjaelland.dk) eller funktionschef Tina Birkemose på 59 48 47 82 (tbir@regionsjaelland.dk).
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 21/5-2024. Der afholdes samtaler i uge 22. Ansættelsesstart 1/7-2024 eller efter aftale.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036307