BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Holbæk Kulturskole søger en musikunderviser i violin.
Ansættelsen er på 7 timer ugentligt. På sigt kan ansættelsesgraden måske udvides.
Vi tilbyder en arbejdsplads med en kultur, hvor fællesskabet vægter højt. Du vil blive en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden og tager os tid til at tale med hinanden, og hvor vi kan lide at samarbejde.
Udover undervisning af instrumentalelever er Kulturskolens antal af musikalske samarbejder med f.eks. folkeskoler stigende og det vil derfor være en fordel, hvis du har mod på at undervise indenfor dette felt. Her vil man altid undervise sammen med en kollega eller sammen med en fra folkeskolen. Vi tilbyder efteruddannelse indenfor det musikpædagogiske felt som en del af ansættelsen.
Om dig
- Du brænder for at undervise børn og unge og brænder for det musikpædagogiske felt
- Du har lyst til at arbejde sammen med kollegaer
- Du er uddannet violinist eller Almen Musikpædagog med violin som hovedfag
- Det er en fordel hvis du kan bevæge dig indenfor både det klassiske og folkemusikken
- Det vil være en fordel hvis du har erfaring med eller mod på at samarbejde med skoler/dagtilbud
- Hvis du også har Suzuki – eller Colourstrings uddannelsen på CV’et er det et ekstra plus
Fællesskab og samarbejde på Holbæk Kulturskole
På Holbæk Kulturskole står fællesskab og samarbejde i centrum. Du skal derfor være klar til at støtte eleverne i samarbejdet med andre lærere og elever, men også have et ønske om at arbejde sammen med dine kollegaer om projekter, koncerter og den faglige udvikling.
Vi underviser i forløb i både skoler og dagtilbud og ser dette som en lige så vigtig opgave som eneundervisningen.
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte souschef Thomas L. Thomsen på 72365648
Ansøgningsfrist den 28. juni 2024. Samtaler i uge 27.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for musikskolelærere.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (7-7 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Gl. Ringstedvej 32E, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068674