Områdeleder til Job- og Virksomhedsindsats i Holbæk Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af ét af Danmarks bedste jobcentre… ja, så har du chancen nu! 

Går du og tænker: ”Græsset er sikkert grønnere i Holbæk Jobcenter”, så er det rigtig nok… kom selv og se! 

Du har lige nu muligheden for at blive en del af en fantastisk ledergruppe med stor faglighed og højt til loftet. Og ikke nok med det, så får du også områdeledelsen for vores Job- og Virksomhedsindsats… og hvad betyder så det?

Hvis det er dig, der passer til den ledige stol vi har stående, så vil du blive en del af områdeledelsen i Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice (AUBO) og kan derfor være med til at tegne de strategiske linjer og præge den måde, hvorpå vi løfter nutidens og fremtidens beskæftigelsesindsats i Holbæk kommune. Men du skal ikke kun tænke tankerne i dette job… du skal også være med til at føre dem ud i livet. 

Du vil i dette job både skulle være leder for ledere og leder for medarbejdere og du skal derfor kunne lede på forskellige niveauer. 

På dit ”hold” har du to super dygtige afdelingsledere i form af Mona Gregersen og Ulf Lolk Larsen. Mona er afdelingsleder for de forsikrede ledige og de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ulf er afdelingsleder for Integration, Ledighedsydelse og Fleksjobindsatsen. Du har ud over ledelsesansvaret for de to afdelingsledere også 2 faglige konsulenter, en lille administration og virksomhedsservice, som referer direkte til dig. Så er du en leder, der elsker ledelse på alle niveauer, så er græsset grønnere i Holbæk.

Dit kommende område drømmer om en leder der:

  • Er tillidsvækkende og optimistisk i din tilgang
  • Er visionær og tilpas risikovillig eller modig om man vil
  • Evner at se andres ressourcer og bringe dem i spil på motiverende vis
  • Kan omsætte beskæftigelseslovens logik til en motiverende ramme
  • Netværker og fastholder de gode relationer til glæde og gavn for kommunens borgere og virksomheder 
  • Er en god kommunikator og ”legekammerat”, når kerneopgaven skal løftes
  • Fremmer psykologisk tryghed 
  • Trives i en datadrevet organisation og som kan omsætte data på konstruktiv vis
  • Er en ledelsesmæssig holdspiller med et godt humør – som os andre

Du vil blive en del af et stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger på alle niveauer i kommunen. Som områdeleder har du et særligt ansvar i forhold til at tænke på tværs af kommunens kerneområder og understøtte en sammenhængende indsats for både borgere og virksomheder. Vi lover du får en dynamisk hverdag med mange bolde i luften… men husk du skal ikke drible disse alene. 

I det daglige vil du referere til chef for Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice Baris Atak. Du og Baris vil på ugentlige 1:1’ere vende dine opgaver og sammen vil I sikre, at der leveres en solid indsats for og med borgere og virksomheder i Holbæk Kommune. 

Vil du vide mere:

Vil du høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Baris Atak på telefon: 72369491 eller på mail: bara@holb.dk 

Rekrutteringsprocessen samt ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer med løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg. 

Frist for ansøgning:  17. april 2024

Tiltrædelse er 1. juni 2024 med arbejdssted på Jernbanevej 6, 4300 Holbæk. 

1. samtale afholdes: 22. april 2024. 2. samtale afholdes: 26. april 2024

Hvis du går videre til 2. samtale, tester vi dig med HPTI og TEIQue. Du vil forud for 2. samtale få en testtilbagemelding fra Holbæk Kommunes HR-afdeling.

Ved du, at det kun tager en lille time at køre i bil eller tog fra København til Holbæk – og trafikmæssigt kører du i den rigtige retning. Sidder du ikke selv bag rattet, kan du måske bruge rejsetiden i toget til at udnytte arbejdsroen. Holbæk station ligger kun få minutters gang fra Jernbanevej. 


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021227

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet