BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en områdeleder med blik for samarbejdets kunst – og som med tillid og optimisme kan lede fagligt dygtige medarbejdere og se værdien i de spor og rammer der er lagt for afdelingens arbejde.
Området Ressource- og Jobindsats, herunder afdelingen Helhedsorienteret Indsats, har siden en organisationsændring i 2022 lagt et stort stykke arbejde i at styrke og udvikle det faglige fundament i afdelingen. Det betyder at der er lagt en ramme for områdets arbejde, som du skal videreføre og udvikle – og se en værdi i.
I tæt samspil med afdelingslederen skal du stå i spidsen for en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med et stærkt fokus på den beskæftigelsesfaglige dagsorden.
Vi søger en områdeleder, som drives af at praktisere ledelse, der understøtter den opgave, som områdets medarbejdere løser hver dag. Du skal kunne se på tværs af områder, faggrupper og kompetencer for at sikre det bedst mulige afsæt.
Det er derfor vigtigt, at du både kan styre driften og se udviklingsmuligheder – og i det krydsfelt kan skabe et motiverende og stabilt rum på hele området. Det betyder også, at du skal give relevant sagssparring, være transparent i din måde at lede på og være på forkant med ny viden og styrke den faglige udvikling af området.
Du bliver en del af et dynamisk lederteam på syv områdeledere, der hver især sidder på egne områder, men hjælper hinanden hvor I indgår i projekter og indsatser på tværs i organisationen. Her er der er mulighed for sparring på opgaverne og plads til forskellighed med fokus på udvikling af kvalitet og effektivitet.
I det daglige vil du referere til chefen for Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice. Du bliver leder for 33 engagerede medarbejdere, hvoraf du har et direkte personaleansvar for 11 medarbejdere samt en afdelingsleder. I området arbejder vi med resourceforløb og aktivitetsparate borgere. Vores IPS- indsats og rehabiliteringsteam er også forankret i området.
Dine opgaver som områdeleder bliver bl.a.
- Ansvaret for vores rehabiliteringsteamet og samarbejdet med Klinisk Funktion
- Delt ansvar for Pensionsnævnet i tæt samspil med områdelederen for Sygedagpengeindsatsen
- Implementering af ny lovgivning på området
- Videreudvikle indsatsen Sammenhængende Borgerforløb
- Sikre at de gode resultater i Projekt Flere Skal Med videreføres
- Videreudvikle IPS-indsatsen
Hvem er du som områdeleder
Du er en leder som kan motivere, samle og sætte retning… og så gør det ikke noget, hvis du både har humoren og optimismen i behold.
Derudover falder det dig naturligt at fremme trivsel og vidensdeling blandt dine medarbejdere, du evner at tænke strategisk og du er i stand til at koordinere mange indsatser samtidigt uden at miste fokus.
Som leder er du vant til at agere i en politisk ledet organisation, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor beskæftigelsesområdet og erfaring med ledelse af ledere eller har mod på det og kan dokumentere gode resultater fra lignende job. Desuden har du erfaring med at bruge data, som et naturligt element i din ledelse.
Du er samtidig en god kommunikator i såvel skrift som tale, er lyttende og handlekraftig, når det kræves. Du må meget gerne udfordre det eksisterende og se nye løsninger – både via din nysgerrighed samt din evne til at skabe netværk i organisationen. Det er ligeledes vigtigt, at du er tydelig omkring afdelingens mål og delmål, samt at du formår at lede både op og ned, samt til siden.
Rekrutteringsprocessen samt ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg.
Tiltrædelse er 1. januar 2024 med arbejdssted på Jernbanevej 6, 4300 Holbæk.
Hvis du ønsker flere informationer, er du velkommen til at chefen for Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice Baris Atak på 7236 9491 eller på mail bara@holb.dk
Frist for ansøgning er 12. november 2023
1. samtale afholdes 15. november 2023
Hvis du går videre til 2. samtale, tester vi dig med HPTI og TEIQue. Du vil forud for 2. samtalen få en testtilbagemelding fra HR.
2. samtale afholdes 24. november 2023
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928176