BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Velkommen til Udby Skole, hvor du oplever
- at have en vigtig rolle i børnenes hverdag i henholdsvis skole og SFO
- at gøre en helt konkret forskel
- at få en stor grad af frihed
Vi har besluttet at opruste vores SFO for at have et ekstra fokus på de børn, der har brug for noget særligt, og det er her, at du kommer ind i billedet med dine kompetencer, ideer og personlighed.
Stillingen er på 20 timer om ugen, og den er tidsbegrænset til den 31/12-2025, eventuelt med mulighed for forlængelse.
Du må meget gerne have en pædagogisk baggrund, men hvis du har en anden baggrund, så hører vi også meget gerne fra dig, hvordan du tænker, at du kan være med til at gøre en forskel. Hvis du kan noget med musik, så kunne det være fantastisk.
Vær med til at skabe et fedt fritidstilbud
Vi leder efter dig, der har lyst til at gå ind og tage et ansvar i hverdagen og skabe et fedt fritidstilbud. Som vores nye kollega kan du både kaste boldene op i luften – og gribe dem igen. Vi ved godt, det lyder som en kliche, men vi er på udkig efter lige præcis dig, som ikke er bange for at tage initiativ eller træde til med en hjælpende hånd til både store og små.
Udover at kunne sætte ting i gang, så har du også fokus på børnenes egne ønsker og interesser. På Udby Skole går vi op i børneinddragelse, og det bliver også en naturlig del af din hverdag
Sammenhæng mellem skole og SFO
Vi forventer, at du vil få skoletimer i vores indskoling, hvor du især skal være med til at sikre overgangen mellem skole og SFO, for det er et tidspunkt på dagen, som for nogle børn er svært.
Vi er en lille skole, men vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden. Vi ser det som en styrke, og vi oplever et meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vores medarbejdere har en stor grad af selvstyre, men de er også glade for udvikling og aktiviteter på tværs af hele skolen. Vi holder fælles trivselsdage, laver et årligt teaterstykke, deltager i Skvulp og meget mere.
Kort sagt søger vi dig, der
- Er nysgerrig på vores unger og synes, at det er fedt at være sammen med dem.
- Har fokus på børneinddragelse.
- Har lyst til at tage del i kollegafællesskabet og byde ind med dine ideer og hjælpe, når der er behov.
Velkommen til Udby Skole
Udby Skole er en 1-sporet skole beliggende i landsbyen Udby, 12 km fra Holbæk. Skolen har ca. 120 elever i 0.-6. klasse og 28 voksne. Vi har desuden Holbæk Kommunes sprogklasser for elever med sproglige udfordringer.
Udby Skole er en del af Tuse og Udby Skole, der har fælles ledelse, fagudvikling på tværs og en stærk kultur med gode traditioner. Fælles for begge afdelinger er, at vi er tæt forbundet med lokalmiljøet, og vi kan godt lide at engagere os i det.
Derudover har vi et fælles mål om at lave Børnenes Skole, hvor børnenes stemme og perspektiver bliver inddraget så meget som muligt ud fra deres alder. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.
Kom gerne og besøg os, inden du søger – vi sørger for rundvisning og en kop kaffe.
Ansøgningsfrist er søndag den 2. juni 2024. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 6. juni 2024. Opstart er pr. 1. august 2024.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller du har lyst til at besøge os, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte Lohmann Olsen på tlf. 72 36 95 75.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Udbyvej 42, Udby, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051935