BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klinisk Biokemisk afdeling på Holbæk Sygehus søger en overbioanalytiker der brænder for ledelse med driftsansvar - er det noget for dig?
Vi søger en kompetent, stabil og engageret overbioanalytiker, der har lyst til ledelse på flere geografisk adskilte afsnit og til samtidig at indgå i et tæt samarbejde med afdelingens ledere og ikke mindst alle tre afsnits engagerede medarbejdere.
Du vil blive ansvarlig for et bredt område i afdelingen - derfor vil din dagligdag være præget af kontakt til mange mennesker.
I dagligdagen er du ansvarlig for
- Ambulant blodprøvetagning og laboratoriefunktion i Kalundborg Sundheds- og Akuthus som lokal driftsleder og nærmeste leder for 9 medarbejdere.
- Ambulant blodprøvetagning i Sundhedscenter Odsherred som lokal driftsleder og nærmeste leder for 4 medarbejdere.
- Kontakten til områdets praktiserende læger i kraft af din funktion som Laboratoriefaglig konsulent. Området dækker Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Som laboratoriefaglig konsulent vil du have et tæt samarbejde med afdelingens IT-bioanalytiker, øvrige overbioanalytikere foruden regionens øvrige laboratoriefaglige konsulenter og den regionale ledergruppe.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
- Planlæggelse af daglig fremmøde i afsnittene
- Afholdelse af omsorgssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler
- Deltagelse i forskellige audit, fx håndhygiejne, patientsikkerhed og kvalitet
- Deltagelse i forskellige mødefora, fx MED, kvalitetsteam og ugentlige driftsmøder. Møderne afholdes på afdelingen i Holbæk.
- Administration af og brug af bookingsystem, som benyttes til patientbooking af tider i ambulatoriet
- Afholdelse af lokale møder i afsnittene, fx personalemøder
- Videreudvikling af og initiativ til nye måder at arbejde på
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af instrukser og retningslinjer inden for eget ansvarsområde
- Besøg hos praktiserende læger i område ca. hvert 2. år per praksis
- Medvirke til drift af webreq og kvalitetssikring i praksis
Arbejdstid
Stillingen er normeret til 37 timer. Du står selv for at planlægge din arbejdstid, som forventes fordelt ml. vores 3 geografier og tid til Laboratoriefaglig konsulent opgaver med gennemsnitligt fremmøde på ca. 40% i Holbæk, 40% i Kalundborg Sundheds- og Akuthus og 20% i Sundhedscenter Odsherred.
Kvalifikationer
Uddannet bioanalytiker gerne med ledelseserfaring. At ansøger har relevant ledelsesmæssig uddannelse, eller er indstillet på at uddanne sig, vil blive set positivt på ved vurderingen af ansøgeren.
Vi ønsker at modtage en ansøgning fra dig, hvis du
- har kommunikative evner og evner til samarbejde, der fordrer fremdrift, resultater og sammenhængskraft gennem medinddragelse
- har en anerkendende ledelsesstil, et godt overblik og kan have flere bolde i luften
- kan skabe forbedringer, læring og innovation gennem medarbejderudvikling
- kan understøtte kompetenceudvikling, som matcher fremtidens opgaver
- kan planlægge og organisere personaleressourcerne i overensstemmelse med det aktuelle behov
- vil være med til at sikre en attraktiv arbejdsplads med psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø på tværs af geografier
Vi tilbyder
- En stilling med selvstændighed, fleksibilitet, faglig udfordring og afveksling
- En spændende arbejdsplads hvor alle bidrager til at sikre gode patientforløb, via samarbejde, fællesskab og engagement
- Ledelse af engagerede, hjælpsomme og dygtige medarbejdere
- Samarbejde med andre faggrupper, også regionalt
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en ledergruppe med ambitioner for fremtiden og en struktureret tilgang til at arbejde med ledelsesudvikling og strategi
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde og inddragelse
Om os
Klinisk Biokemisk afdeling, Holbæk Sygehus består af afsnit fordelt på Holbæk Sygehus, Kalundborg Sundheds- og Akuthus samt Sundhedscenter Odsherred i Nykøbing Sj. Vi er samlet ca. 85 ansatte hvoraf ca. 75 er bioanalytikere/laboranter. Vi udfører ca. 5.5 mio. analyser pr. år, og hovedparten af analyserne bliver analyseret på automatiseret udstyr både i Holbæk og Kalundborg.
Afsnittet i Kalundborg er i drift alle hverdage med én ugentlig sen åbningsdag i ambulatoriet. Afsnittet modtager og analyserer en større del af blodprøverne fra områdets praktiserende læger transporteret via regional afhentningsordning.
Afsnittet i Nykøbing Sj. er i drift alle hverdage med daglig åbningstid kl. 7.15-12.00 i ambulatoriet.
Du vil referere til afdelingsledelsen og indgå i afdelingens ledergruppe med cheflæge, chefbioanalytiker og 4 andre overbioanalytikere samt i driftsgruppen sammen med klinisk akademikere, overbioanalytikere, bioanalytikerunderviser og specialister.
Om klinisk biokemi i Region Sjælland
I Region Sjælland er specialet klinisk biokemi fordelt på 3 afdelingsledelser med høj grad af indbyrdes samarbejde. Der er fælles indkøb af udstyr og deltagelse i grupper på tværs af afdelingerne. Vi ønsker at levere en fælles og ensartet ydelse til klinikken og patienter i regionen. Vi samarbejder ligeledes med de øvrige laboratoriespecialer, som er samlet organisatorisk på Sjællands universitetshospital.
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af vores afdeling, så vil vi meget gerne modtage en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og din interesse for ledelse.
Ansøgningsfristen er den 11.01.2024 og samtaler vil blive afholdt løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Anne Haahr Ibsen på telefon 59484401 eller mail anib@regionsjaelland.dk
Tiltrædelse: 1. marts 2024 eller snarest muligt.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956823