BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Overlæge til Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus
Stilling som overlæge med vagt.
Afdelingen varetager akut og elektiv kirurgi inklusiv børnekirurgi og endoskopier. Som akutsygehus modtages traumepatienter – der er installeret traumescanner i akut modtagelsen.
Afdelingen består af en sengeafdeling med 41 senge, et endoskopiafsnit med 6 stuer (hvor der også udføres ERCP og EMR). Desuden ambulatorie med 2 stuer og OP aktivitet på både en central operationsgang, dagkirurgisk operationsafsnit og chirurgia minor i ambulatorie.
Afdelingen udreder for GI cancer men varetager ikke behandlingen.
Afdelingen deltager i undervisning af stud. med. Der er TKO og både 1. og 2. semester, kandidat i klinikophold. Endvidere er der tilknyttet Ph.d studerende til afdelingen.
Lægebemandingen
Der er ansat yngre læger i KBU, I og H forløb. Antallet svinger lidt,,men typisk 14-15 hvoraf nogle er 1. reservelæger i bagvagt.
Der er ansat 15 speciallæger (11 overlæger og 4 afdelingslæger) og 1-4 1. reservelæger.
Både forvagt og bagvagt er i bunden vagt. Ved ikke speciallæge i bagvagt er der overlæge i bagbagvagt fra hjemmet.
Kvalifikationer
Der ønskes en bredt uddannet kirurg (5 års erfaring som afdelingslæge eller lignende indenfor specialet er en betingelse for ansættelse som overlæge), med interesse for uddannelse og med sigte på eventuelt at blive UAO i afdelingen. Derfor efterspørges der dokumenteret interesse for lægelig videreuddannelse og det forventes at ansøger ved evt. ansættelse er indstillet på at uddanne sig relevant ifht opgaven.
Derudover ses der gerne ansøger med interesse indenfor ERCP og herniekirurgi.
Vi forventer, at du som overlæge aktivt deltager i kvalitetsarbejde og påtager dig ansvaret for fagområder efter nærmere aftale.
Afdelingen vægter kvalitet i behandlingen og godt arbejdsmiljø højt og forventer at overlægen i ord og handling er et forbillede for øvrige medarbejdere Arbejdet som superviser og vejleder af studenter og yngre læger er en vigtig integreret del af overlægens arbejde.
Kvalifikationer og interesse inden for et eller flere af følgende områder vil vurderes positivt
- Herniekirurgi
- ERCP
- Akut kirurgi
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Du bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde dig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller fra maj 2013
Kommer ansættelse på tale forventer vi at måtte indhente reference fra tidligere arbejdsplads.
Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Helle Overgaard, 59 48 43 36
Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på www.regionsjaelland.dk under Sygehuse.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972309