Pædagog søges til nyoprettet stilling i Eventyrlundens vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at give børn den allerbedste start på livet, glæder vi os til at høre fra dig eller få dig på besøg i Børnehuset Eventyrlunden!

I vores vuggestue opnormerer vi, og vi søger derfor en ny kollega - meget gerne pædagoguddannet. Er du uddannet pædagogisk assistent og har erfaring fra vuggestue, vil vi også gerne høre fra dig. 

Velkommen til Børnehuset Eventyrlunden! 

Eventyrlunden er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Hvis vi selv skal sige det, er vi en lækker institution med en rigtig god størrelse og fantastiske udearealer. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er nu klar til at opnormere med en fuldtidsstilling i vores vuggestue.

Vi søger dig, der brænder for det pædagogiske arbejde med børn og samarbejdet med deres forældre. Du lægger vægt på venlighed i din kommunikation med dine samarbejdspartnere. 
Du er god til at samarbejde med dine kollegaer i dagligdagen og er parat til at reflektere over dine relationer til børn, forældre og kollegaer. 

Vigtigst af alt er, at du skal brænde for at skabe tryghed og trivsel for børn, der skal lære at mestre egne færdigheder og kendskab til sig selv og sin omverden.

Som vores kommende kollega må du gerne have kendskab til de styrkede læreplaner og til at arbejde struktureret med pædagogiske opgaver. 

Kom og lær noget nyt sammen med os!
Vi er lige startet med den 3-årige sprogpædagogiske efteruddannelse Nebula. 

Vi kommer til at arbejde med vores faglige udvikling med inspiration fra det neuroaffektive perspektiv, og vi starter med et fælleskursus sidst i januar. 

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer med start per 1/11, eller snarest derefter. Vi venter gerne på den bedste kandidat.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte os, og meget gerne aftale et besøg i Eventyrlunden.

Du kan kontakte pædagogisk leder Isabelle Pollet på tlf. 7236 5129 (send evt. sms) eller på mail: istap@holb.dk

Vi ser frem til at læse din ansøgning og dit CV

Ansøgningsfristen er d.  18. oktober 2023.


Du kan læse mere om Eventyrlunden på vores hjemmeside https://dagtilbudholbaekby.holbaek.dk/boernehuse-og-dagpleje/eventyrlunden/

 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Torpet 1, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919256

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet