Pædagog søges til Solgården – Aktivitets- og samværstilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagogen med naturligt overblik og erfaring på området, så er det dig, vi søger.
 
Holbæk Kommunes aktivitets- og samværstilbud Solgården søger pr. 1. januar 2024 en pædagog. Solgården er en afdeling under Holbæk Kommunes specialiserede voksentilbud. 
Stillingen er på 34-37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, Der vil være 2-3  lukkevagter til 17:45 / 19:00 på et 6 ugers rul.  Derudover må påregnes enkelte aftenarrangementer forventes hen over året. 
 

Solgårdens kerneopgave er ”Livsmestring – evnen til at mestre dele af sit eget liv”.   

Vi arbejder anerkendende og relations-orienteret. Vi inddrager forskellige pædagogiske metoder, tilpasset den enkelte borger.
I vores faglige tilgang møder vi borgerne anerkendende og respektfuldt. For at kunne yde støtte til størst mulig livsmestring, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv, er vi alle uddannet i KRAP og har fokus på borgernes ressourcer.
Derudover bruger vi flere forskellige metoder i den faglige praksis, som f.eks. billeder og boardmaker, low arousal, skærmning, struktur i hverdagen, sanseintegration, og Det fælles tredje.  

Solgården er et tilbud efter SEL §104, som modtager udviklingshæmmede borgere i alderen 18–75+ med en betydelig og varig nedsat funktionsevne, psykisk og/eller fysisk.  Målgruppen er meget bred, med mange diagnoser indenfor udviklingshæmning. Det betyder, at vi også har enkelte borgere som kan have en udadreagerende adfærd, kan have stort støttebehov og brug for personlig pleje. Mange af borgerne har en kommunikationsnedsættelse, det kræver et højt fagligt niveau af medarbejderne i deres kommunikation med borgerne. 
Der er 52 borgere inddelt i 5 grupper som har forskellige daglige opgaver og udviklende aktiviteter varetaget af 24 engagerede kolleger. 

Du vil som pædagog være fast tilknyttet en borgergruppe på 8 borgere, med forskellige udfordringer. Du indgår i et team med forskellige fagligheder.
 
Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job med engagerede kolleger 
  • En arbejdsplads i stadig udvikling
  • Stort ansvar, kompetence og medindflydelse
  • En arbejdsplads hvor vi prioriterer arbejdsglæde og den daglige trivsel højt
  • Et godt arbejdsmiljø med højt ambitionsniveau
  • Ekstern supervision i gruppen


Vi forventer at 

  • Du har målgruppe erfaring
  • Du er god til at strukturere og har et godt overblik
  • Du skal være fysisk og psykisk robust
  • Du er flexibel og indstillet på at arbejde i et tæt samarbejde omkring brugerne
  • Du kan arbejde med relationer
  • Du kan arbejde anerkendende med borgerne ud fra Solgårdens faglige tilgange og metoder
  • Du kan arbejde med elektronisk dokumentation (kendskab til Nexus er en fordel), herunder VUM-opfølgning, statusbeskrivelser, udviklingsplaner og måleredskaber
  • Du har kørekort og er villig til at køre handicapbus (alm. kørekort)
  • Du har gode samarbejdsevner og samtidig evner at arbejde selvstændig
  • Du indgår i omsorg/pleje opgaver

Yderligere oplysninger vedr. stillingen 
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Jørgen Hull Fregerslev på tlf. 72 36 44 87.
 
Løn og ansættelsesforhold 
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt Ny løn. Der indhentes offentlig straffeattest.
  
Ansøgningsfrist 
Der er ansøgningsfrist er den 24. november 2023.
Vedhæft relevante bilag.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler på Solgården, Mellemvang 9, 4300 Holbæk.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Mellemvang 7-9, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet