Pædagog til spændende funktionsopdelt børnehave søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

NU SKAL DU PRØVE NOGET NYT!

Pr. 1.  september søger vi en pædagog 35 t/u til børnehaven.

 

Børnehuset Karensminde er en del af Dagtilbud Holbæk by. Læs mere om vores børnehus på hjemmesiden https://dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Vi søger pr. 1. september en pædagog 35 timer om ugen i vores børnehave. Vi arbejder tæt sammen i huset og det forventes derfor, at du kan arbejde i hele huset med børn i alderen 0-6 år.

Giv børnene større indflydelse på deres egen hverdag i en funktionsopdelt børnehave med fokus på nærvær, små grupper, leg, udforskning og medbestemmelse i højsædet.

Vores børnehave er en spændende arbejdsplads med høj faglighed. Der er ca. 52 børn i børnehaven, som er funktionsopdelt. Det betyder at børnene er opdelt i grupper, men ikke er på stuer. Vi arbejder på kryds og tværs i huset i forskellige sammenhænge. Du vil være primærpædagog for ca. 13 børn sammen med en kollega i forhold til forældresamarbejde og ansvar for børnenes trivsel og udvikling, men du vil samtidig arbejde med alle børn og kolleger i børnehaven på skift.

Vi søger en pædagog, der kan indgå i vores team og være med til at fastholde og igangsætte hverdagens mange lege og aktiviteter med fokus på børnenes trivsel. Du skal arbejde med udgangspunkt i de definerede læringsmål i den styrkede pædagogiske læreplan og med det fælles mål at arbejde mod, at vi kan være et højkvalitetsdagtilbud. 

Vi kan tilbyde et børnehus:

  • med en engageret personalegruppe, der fagligt brænder for deres arbejde og som hele tiden er i udvikling.
  • der bygger på gode traditioner og med plads til nye ideer, tanker og handlinger.
  • der indgår i et tæt samarbejde med vores forældre.
  • hvor vi arbejder med at skabe en tryg hverdag for børnene, som kan danne grundlag for deres lyst og evner til at udforske, udfordres og lære. 
  • hvor vi arbejder ud fra forståelsen at børn lærer i fællesskaber og samvær, og der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempi.

Vi forventer, at du:

  • er fleksibel, engageret, initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • har et godt overblik og er god til at kommunikere, da det er ekstra vigtigt, når man arbejder funktionsopdelt.
  • vil være med til at arbejde på at børnene gradvist lærer at blive selvhjulpne og kan tage medansvar.
  • vil arbejde med fokus på børnenes lege og perspektiv, så børnene inspireres og guides til, gennem deres egen nysgerrighed og egne interesser, at udvide deres kompetencer.
  • har erfaring med den skriftlige side af arbejdet og har gode IT-kompetencer på brugerniveau.

Vores forældre ønsker en pædagog, der:

  • brænder for at udrette noget for og med børnene. 
  • er sprudlende, imødekommende, smilende og legeglad.
  • vil være med til at skabe den gode dynamik i børnegruppen.
  • har lyst og evne til at skabe en god kontakt til den enkelte forælder. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til BUPLs overenskomst.
Der indhentes referencer og børneattest inden ansættelse i Holbæk kommune.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33. Har du spørgsmål i forhold til stillingen eller vil du gerne på besøg (kun efter aftale) så kontakt børnehaven på 72367747.
 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Karensmindevej 7, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089986

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet