Pædagogisk orienteret familiebehandler til Familiehuset i Holbæk Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for småbørnsområdet og ønsker du at arbejde i en tværfaglig og løsningsfokuseret organisation?
 
Så er chancen der nu. Familiehuset i Holbæk søger en pædagogisk orienteret familiebehandler til en fast stilling på 37 timer fra den 1. februar 2024.

Familiehuset er organiseret under Børn, Unge og Familier, som er en del af Holbæk kommunes nye kerneområde Social Indsats og Udvikling. Kerneområdet ønsker at sikre en ensartet og fælles tilgang til arbejdet med borgerne og dermed bedre overgange fra barn, ung til voksen og mere sammenhængende borgerforløb. En tilgang og et mindset, som du skal have lyst til at være en del af. 

Familiehuset løser en bred vifte af opgaver, lige fra praktisk pædagogisk støtte, støttekontakt- og samværsopgaver, samt familiebehandling. Men også opgaver som retter sig mod forebyggelse, såsom gruppetilbud til børn og unge, samt mægling til skilte, grundkurser til forældre med børn med autisme, forebyggelse af angst og meget mere.

I Familiehuset er der både ansat familiebehandlere og psykologer.  

Da vi oplever en stor tilgang af opgaver omhandlende børn fra 0-6år og deres familier, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med og interesse for dette område.                                                                                               Derudover skal du som person være god til at skabe relation til børn, unge og familier i udsatte positioner, samt formå at skabe udvikling og retning i barnets og den unges liv.

 

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af praktisk pædagogisk arbejde hjemme hos familierne, samt samværs- og familiebehandlingsopgaver. 

Som familiebehandler har man sin daglige base i Familiehuset, som er centralt placeret i Holbæk by, men man arbejder også i de enkelte familiers hjem, samt i de tværfaglige samarbejder, der er omkring familierne på tværs af hele kommunen.

 

Vi tilbyder:

 

  • Gode kolleger, både mono- og tværfaglige
  • Et stærkt fagligt og refleksivt arbejdsmiljø
  • Varierende og udfordrende opgaver
  • Løbende sparring og supervision på opgaverne
  • Gode fysiske rammer 

Vi ønsker:

  • en kollega med interesse for småbørnsområdet 
  • en kollega med bred pædagogisk erfaring, som har lyst til at arbejde løsningsorienteret, systemisk og relationelt med opgaverne 
  • at du er empatisk og god til at skabe en tillidsfuld og anerkendende relation til børn og deres forældre 
  • at du er refleksiv og professionel samt formår at inddrage netværk i opgaveløsningen
  • at du er imødekommende i alle former for samarbejde


Løn- og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst samt reglerne for Ny Løn.
Der indhentes børneattest ved ansættelse. Det skal forventes, at weekendarbejde forekommer, og at en stor del af arbejdstiden ligger i de sene eftermiddagstimer.

 
Ansøgningsfristen er den 11. december 2023

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 15. december 2023.

Stillingen er til besættelse fra den 1. februar 2024.


Spørgsmål kan stilles til Katja Nørgaard faglig koordinator af Familiehuset på tlf.nr. 72 36 55 31 eller på mail katnp@holb.dk. 


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Rolighedsstræde, 5, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948699

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet