PPR medarbejder med fokus på samarbejdet mellem Skole(dagtilbud)-hjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre en helhedsorienteret indsats for børn og unge i Holbæk Kommune på tværs af skole/dagtilbud og hjem – så er dette måske et job for dig. PPR i Holbæk søger erfarne skole/dagtilbud-hjem medarbejdere, som har lyst til at være en del af vores nye fremskudte tværfaglige samarbejde med skoler og dagtilbud i Holbæk by.

PPR opretter helt nye stillinger, som skal understøtte skoler og dagtilbud i Holbæk by i de sager, som går på tværs af skole/dagtilbud og hjem. Du vil som PPR-medarbejder have stor mulighed for at præge arbejdet, da stillingernes opgaver og funktion skal udvikles undervejs i arbejdet.

Stillingerne skal overordnet supplere de tværfaglige indsatser, som allerede i dag fungerer, og skabe mulighed for at kunne reagere hurtigt og uden for mange barrierer i de forebyggende opgaver, hvor en indsats på tværs af skole/dagtilbud og hjem vil være til hjælp.

Som PPR-medarbejder kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver på tværs af skole/dagtilbud og hjem, som har til hensigt at styrke børns trivsel, deltagelse og læring. Ofte vil fravær være ”indgangen” til disse opgaver, og man får derfor også et særligt ansvar for at arbejde med vores fraværssamarbejde. Men fravær har jo mange årsager, og er sjældent årsag til mistrivsel i sig selv, og indsatserne vil derfor være mangeartede og varierede.

I dagligdagen vil ens opgaver være der, hvor børnene er. Altså enten på en skole, i en familie eller hvor børnene ellers er. Så man skal altså have lyst til at komme meget omkring og løse opgaver, der hvor det kræves. Men derudover vil der være tværfaglige kollegiale fællesskaber på de store skoler, og man vil have et skrivebord og fællesskab hos PPR.

Grundlaget og det fælles sprog i samarbejdet omkring børn og familier kommer til at bygge på den løsningsfokuserede metode. Derfor skal du enten have erfaringer med eller lyst til at gøre dig erfaringer med den løsningsfokuserede tilgang. Herudover forventer vi, at du kan tilføre projektet viden og andre konkrete metoder, som opgaverne kræver, fx ICDP, konfliktmægling og lign. 

Vi ønsker ansøgere, som har bred erfaring inden for det pædagogiske felt på den ene eller den anden måde. Vi ønsker ansøgere, som har erfaringer med at inddrage børnene i dialoger om løsninger på udfordringer i eget liv samt erfaringer med, hvordan børn (og voksne) oplever forandring med udgangspunkt i deres egne liv og egne erfaringer. Du skal desuden kunne trives i det tværfaglige ofte modsætningsfulde landskab, der er omkring børnene i familier, dagtilbud, skoler, myndighed, PPR, på ledelsesniveau mv.

Der er ingen formelle uddannelsesmæssige krav forbundet med stillingerne, men vi forventer, at du har en bred erfaring i arbejdet med børn og familier.

Vi ønsker at ansætte 2 PPR-medarbejdere (37 timer/uge) med start 1.marts 2024. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansøgning

Ansøgningsfrist senest den 18. januar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 23. januar 2024.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

  • Leder af PPR Lasse Gulstad Larsen, tlf. 72 36 71 96 

Ansøgningen sendes elektronisk vedlagt CV og eksamensbevis.
 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet