Projektleder til driftsoptimering af botilbud for udviklingshæmmede

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du drevet af at gøre en forskel for borgere på det specialiserede voksenområde? Har du erfaring med at understøtte forandringsprocesser på et stort botilbud?

 Så skal du læse videre.

Søbæk Have er et botilbud og aktivitetscenter for voksne udviklingshæmmede borgere under Servicelovens §85/ABL§105, §104, §107 og §108. Vi ønsker at blive et af landets bedste og arbejder derfor hårdt på, at borgere på Søbæk Have trives, udvikler sig og oplever et meningsfyldt liv.

Politikerne har netop besluttet en proces for driftsoptimering af Søbæk Have. Nu går vi ind i en ny fase, hvor vi skal implementere en række initiativer, som er knyttet til tre områder med potentiale for driftsoptimering, som en netop afsluttet BDO-analyse peger på:

  • Tilpasning af serviceniveauet til borgernes behov
  • Faglig praksis og styring
  • Organisation og ledelse.

En faglig konsulent fra kerneområdet Social Indsats og Udvikling har drevet projektledelsen af fase 1 sammen med vores økonomikonsulent. Konsulenterne fortsætter med at understøtte arbejdet og bliver nogle af dine tætte samarbejdspartnere.

Du skal overtage selve projektledelsen og bidrage til, at tilbudslederen får implementeret optimeringsforslagene i tæt samarbejde med sine teamledere og strategisk leder af Voksen Handicap. Du skal således sikre overblik over de mange opgaver, som allerede er i gang på Søbæk Have, og sikre struktur og opfølgning, så der sker den planlagte fremdrift.

Udover projektledelse vil dine første opgaver være koncentreret om tilsynsopgaverne på Søbæk Have, herunder opfølgning på arbejdet med utilsigtede hændelser. Du vil også hurtigt blive involveret i at implementere ændringer i organiseringen af arbejdet, som vil følge af, at mange borgere på Søbæk Have bliver udredt på ny.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har erfaring med projektledelse og de dagsordener, som præger botilbudsområdet, dvs. tilsyn, takstberegning, dokumentation, organisering, KRAP osv. Vi ser også gerne, at du har erfaring fra myndighedsområdet, så du kan indgå i samarbejdet med myndighedsafdelinger.

Du har formentlig en akademisk baggrund og erfaring som konsulent i en voksen handicapforvaltning eller som leder på et botilbud. Vi finder det særlig vigtigt, at du har viden om og interesse for, hvordan faglig ledelse bidrager til, at vi kommer i mål med omstillingen.

Vi tager det som en selvfølge, at du kan navigere sikkert i konsulentrollen, at samarbejde er din spidskompetence, samt at du har strategisk forståelse for omstillingsprocessen, som har betydning for både borgere, medarbejdere og ledere.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på 20-24 timer i 1 år. Arbejdsstedet er Søbæk Have i Jyderup, men der kan forventes møder på Rådhuset i Holbæk. Arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt efter aftale med strategisk leder af Voksen Handicap.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt. Der holdes samtaler løbende.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte strategisk leder Line Jul Hylleberg på tlf. 72 36 36 23 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist

Du ansøger elektronisk via link og vedlægger ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (20-24 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066502

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet