BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Holbæk Kommune er generelt i rivende udvikling, med befolkningstilsvækst og klimaindsatser. Kommunen er opdelt i 18 lokalområder, og to af dem er politisk udvalgt til at skulle have en områdefornyelse over de kommende år, for at skabe balance i udviklingen og understøtte lokale initiativer. Derudover er et tredje område udvalgt til at skulle have særlig indsats med fokus på sammenhængskraft.
Stillingsbeskrivelse
Stillingen er et barselsvikariat til og med februar 2025 med opstart hurtigst muligt. Du vil være en del af Plan & Erhverv og være tilknyttet Strategiteamet, men du vil i lige så høj grad have de to lokalfora som tætte sparringspartere. Arbejdet indebærer at du skal forvente at arbejde nogle aftener og nogle weekender. I sidste ende tilrettelægger du selv din arbejdstid i koordinering med lokalfora og arbejdsopgaverne.
Du vil i høj grad arbejde selvstændigt med fremdrift af to områdefornyelse i hhv. Ugerløse og Kirke Eskilstrup (lokalområde Stestrup) i tæt dialog med de to lokalfora, samt med sparring hos kolleger i afdelingen i øvrigt. Der skal udarbejdes et byfornyelsesprogram for begge byer i samarbejde med lokalfora, og som skal politisk godkendes omkring årsskifte. Derefter skal byfornyelsesprogrammerne ses som din opgavebeskrivelse, til en understøttelse og hjælp til de to lokalområder. En del af arbejdet vil være facilitering af processer til udvikling og implementering, økonomistyring og indhentning af midler fra statens pulje. Du vil skulle bruge dine kompetencer med projektledelse, procesledelse, kreativitet og ikke mindst den gode og brede dialog med interessenter, som du i et vist omfang selv vil skulle opsøge.
Udover områdefornyelserne vil du sidde med udbetaling til tidligere støttede projekter i lokalområderne, og opfølgning på deres projekter, samt administration af grøn pulje der ligeledes understøtter lokalområderne.
Stillingen er dels en projektlederstilling, og dels vil du indgå som kommunens fællesskaber i de tre lokalområder, hvor du også særligt skal arbejde med projekterne: Ugerløse, Stestrup og Regstrup.
Vi forventer du har en relevant faglig uddannelse, som f.eks. proceskonsulent eller projektleder med interesse for byudvikling, byplanlægger, kommunikation, arkitekt, eller lign. og har kørekort til bil.
Vi forventer du har kendskab til og/eller erfaring med;
- Områdefornyelsesindsatser
- Inddragelse af lokale aktører
- Kommunikation på flere niveauer og platforme
- Facilitering af processer
- Arbejde med frivillige
- Arbejde i en politisk organisation
- Inddragelse af andre i arbejdet
- At kunne levere selvstændigt og have ansvar for tidsplaner
- Økonomioverblik, gerne med erfaring fra statslige midler
- Landdistriktsudvikling, herunder udvikling af landsbyer
- Byfornyelsesloven
Afdelingskultur
Plan & Erhverv er en afdeling på 27 medarbejdere inkl. denne stilling, fordelt på tre teams. Vi sidder sammen i et storrumskontor i administrationsbygningen ved fjorden. Her sparrer vi sammen på kryds og tværs, og får opgaverne og hverdagen til at hænge sammen. Der er ligeledes plads til sociale afbræk i og udenfor arbejdstiden. Afdelingen er en ud af fire afdelinger, som er en del af området By, Landskab & Mobilitet, som primært varetager myndighedsområderne på det tekniske område.
For spørgsmål kan du kontakte projektleder Josefine Kaae Thomsen på telefon 72 36 37 29 eller afdelingsleder Rasmus Uhrbrand Damkjær på telefon 72 36 11 49 – for begges vedkommende holdes der efterårsferie i uge 42-43.
Ansøgningsfrist:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 19. november. Vi afvikler samtaler fredag den 24. november 2023.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925395