Psykiatrisk sygeplejerske søges til tværfagligt team i Holbæk

dato

Vi søger en sygeplejerske ved Psykiatrisk Klinik Holbæk pr. 1. februar 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Psykiatrisk Klinik Holbæk er en af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination af psykiatrisk (medicinsk) og psykologisk behandling i standardiserede pakkeforløb beregnet på patienter med ikke-psykotiske lidelser, herunder angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og PTSD.

Som sygeplejerske ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team på 11 medarbejdere bestående af 2 læger, 4 psykologer, 3 sygeplejersker og 2 sekretærer.

I klinikken arbejder vi med flere behandlingsformer udsprunget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang, f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DAT), manualiseret kognitiv adfærdsterapi (CBT), Unified Protocol (UP) og mindfulness. EMDR og PE.

Klinikkens virksomhed består hovedsageligt i udredning og klinisk-psykologisk gruppebehandling. I særlige tilfælde, hvor forholdene tilsiger det, kan behandlingen imidlertid tilbydes som individualiseret psykoterapi, men ved brug af stort set de samme begreber, der er styrende for klinikkens gruppevirksomhed.

Som sygeplejerske ved klinikken vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi tilbyder vore patienter. Lige nu mangler der en i angst og depressions teamet og erfaring i dette samt i PTSD behandling og gerne personlighedsbehandling prioriteres.

Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.

Vi søger en sygeplejerske med følgende egenskaber:

  • Lyst til at arbejde psykoterapeutisk
  • Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af klinikkens patienter
  • Lyst til at deltage i udviklingen af klinikkens fagkultur – af betydning for både det terapeutiske produkt og arbejdsmiljøet
  • Selvstændighed, klinisk dømmekraft og det fornødne overblik til at organisere patientforløb m.m.
  • Tolerant/empatisk holdning til patienter og kolleger, sundt initiativ og stærke samarbejdsevner

Yderligere informationer

Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte oversygeplejerske Hanne Larsen eller ledende overlæge Lars Møller på telefon 58 53 64 50.

Ansøgningen sendes via linket senest søndag d. 1. December, 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 49.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146483

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet