Psykolog søges til meningsfuldt arbejde med unge i Nordvestsjælland

dato

Vi har fået nye spændende opgaver og derfor også ressourcer til at udvide vores team! Det betyder, at vi nu har en ledig fuldtidsstilling (35/37 timer ugentligt) med opstart 10. august 2026 og to år frem.

Vil du være med til at stå for en tidlig indsats for unge, der grundet psykiske, personlige og sociale udfordringer, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland (UPCN).

Vi er en velfungerende psykologordning, der består af 6 psykologer, der arbejder forebyggende med at sikre trivsel og fastholdelse af unge på ungdomsuddannelserne. Vores kerneopgave er at varetage individuelle samtaleforløb med eleverne med en længde på typisk 5-10 samtaler. Dertil kommer også forældreinddragelse, hjælp til viderehenvisning, udtalelser til læge/psykiatri.

Vi tilbyder rigtig gode rammer:

  • Ugentlig intern supervision og sparring, individuel ekstern supervision med supervisor efter eget valg samt ekstern gruppesupervision.
  • Efteruddannelse og kurser prioriteres højt og ligger i arbejdstiden.
  • Vi holder få, men relevante møder, hvor alle kommer til orde.
  • Vi har ferie i de uger, hvor skolerne har lukket, derfor arbejder du 37 timer, men aflønnes for 35.

Vi tilbyder høj trivsel:

  • Vi er et lille, tæt team på 6 kolleger, som kender hinanden godt, og er der for hinanden også efter de svære samtaler.
  • Samarbejdet med studievejledere og mentorer m.m. er velfungerende og trækker i samme retning som vores, og vi oplever at nyde stor respekt for den faglighed, vi kommer med.
  • Vi har alle indflydelse på UPCN’s retning og fokus.

Vi tilbyder en høj grad af meningsfuldhed:

  • Vi får i jobbet i høj grad trænet og videreudviklet vores samtaletekniske færdigheder, og ser os selv som eksperter i samtaleterapi. Hos os kan man fordybe sig i samtalens kunst.
  • Vi har metodefrihed og har dermed stor glæde af de forskellige perspektiver i teamet.
  • Vi arbejder med unge, som i høj grad efterspørger samtalerne og ønsker at indgå i det terapeutiske arbejde.
  • Vi har at gøre med unge, som møder op med alt fra selvmordstanker og traumatisk opvækst til lavt selvværd og manglende motivation, og vi oplever altid henvisningerne som relevante.

Vi har netop fået tildelt flere ressourcer, da vi gerne vil udvide og videreudvikle vores tilbud til skolerne og kommunerne. Den proces kommer du til at være med til og kunne påvirke med din motivation og faglige ballast. Arbejdsopgaverne vil derfor fremover også kunne bestå i at udvikle og afholde gruppeforløb for elever, afholde kurser og workshops for personale på skolerne, samt supervisere vejledere og mentorer.

Vores målgruppe er bred, da vi har elever fra både FGU, HF, VUC, STX, HTX, HHX og EUC. Dette betyder også, at vi arbejder med en lang række forskellige problemstillinger, og vi ser os selv som specialister i udfordringer i ungdomslivet.

Dagligdagen foregår ude på uddannelsesinstitutionerne og vi bestræber os på, at psykologerne er på de samme skoler og ikke mere end to /tre matrikler i løbet af en uge. På en almindelig arbejdsdag forventes det, at der gennemføres 4-5 samtaler. Hos os får du mulighed for at fokusere på kerneopgaven, samtalearbejdet med de unge. Der er stor fleksibilitet i arbejdsdagen, og du vil som vores nye psykolog have mulighed for frit at tilrettelægge din arbejdsdag indenfor skolens åbningstider.

UPCN er finansieret af kommunerne Odsherred, Kalundborg og Holbæk samt ungdomsuddannelser i Nordvestsjælland. Ordningen er organiseret i Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice i Holbæk Kommune.

Det er et krav, at du er uddannet psykolog (cand.psych eller cand.pæd.psych) og en fordel, hvis du har gennemført den kliniske praksisuddannelse (tidligere betegnet autorisation).

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst. Jobbet indebærer transport enten i egen bil, kommunens bil eller med offentlig transport. Dine opgaver vil være i Holbæk, samt i enten Odsherred eller Kalundborg.

Ansøgningsfrist er 28. maj 2026 og der vil blive afholdt samtaler 3. juni.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte psykolog og koordinator Laura Nyegaard på tlf. 7236 8815.

Yderligere information om UPCN og vores arbejde kan også findes på www.upcn.dk

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8bcdabb7-8750-48a4-86e1-bb77ae66a28b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet