Psykolog til barselvikariat i PPR Holbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PPR i Holbæk søger en psykolog, som har lyst til at være en del af vores store team af unge og lidt ældre dygtige psykologer.

Vi hjælper dagtilbud og skoler med at skabe forandring for børn og familier, så alle børn kommer i læring og trivsel. Vi tilbyder derudover samtaler til de udskolingselever, hvor sårbarheden er stor.

Hos os får du mulighed for at prøve mange forskellige dele af det psykologiske arbejde, da vi både har det konsultative, det undersøgende og det kliniske, som en del af vores opgaver. 

Vi gør os umage med at introducere nye psykologer grundigt til deres arbejde, så du kan opleve at være klædt på til opgaven. Du vil fra dag ét få skemalagt introforløb, en makker, individuel supervision og gruppesupervision med erfarne psykologer. Hvis du ikke allerede er det, arbejder vi på, at du bliver autoriseret. 

Vi har et fælles grundlag i den løsningsfokuserede tilgang, men bruger naturligvis de tilgange, som er nødvendige alt efter opgaven. 

Hos os i PPR får du en bred gruppe af kolleger med meget forskellige faglige baggrunde. Vi mødes jævnligt både til faglig udvikling, til sparring og gensidig glæde. Arbejdet i PPR er meget alsidigt og indebærer høj grad af fleksibilitet, som både betyder høj grad af frihed, men også det dertilhørende ansvar.

Vi søger en psykolog til et barselsvikariat med start snarest muligt. Vores erfaring de seneste mange år er, at ansatte i vikariater får tilbudt faste stillinger i løbet af deres vikariat.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d.18. februar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest tirsdag d.26. februar.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

  • Faglig koordinator for psykologerne Cathrine Høimann Jensen tlf. 72 36 26 71
  • Leder af PPR Lasse Gulstad Larsen, tlf. 72 36 71 96 

Ansøgningen sendes elektronisk vedlagt CV og eksamensbevis.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968462

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet