Rådgiver til specialteamet for børn og unge med særlige behov i Holbæk kommune

dato

Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov og blive en del af et varmt, fagligt stærkt og engageret fællesskab?

Holbæk Kommune styrker myndighedsområdet og søger en rådgiver til Specialteamet, hvor du får en central rolle i at sikre trivsel, udvikling og sammenhæng for børn og unge med funktionsnedsættelser, sygdom eller komplekse støttebehov.

Om Specialteamet

Specialteamet arbejder med børn og unge, der har betydelige funktionsnedsættelser, alvorlig sygdom eller komplekse støttebehov. Teamet håndterer både kompenserende ydelser, forebyggende indsatser og længerevarende støtteforløb og samarbejder tæt med PPR, Familiehuset, skoler og dagtilbud samt sundhedsområdet og kommunens øvrige myndighedsafdelinger I teamet har vi administrative medarbejdere som understøtter sagsbehandlingen og blandt andet håndterer beregning af tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse. Du sidder som rådgiver altså primært med kontakten til borgerne, de socialfaglige vurderinger og den generelle sagsbehandling.

I efteråret 2026 indleder vi et toårigt samarbejde med Social- og Boligstyrelsens Task Force, med særligt fokus på specialteamet, med hvor alle i myndighed kommer til at spille en central rolle i den videre udvikling.

Specialteamet består af en teamleder, en faglig konsulent, 16 dygtige rådgivere og 2 administrative.

Dine arbejdsopgaver
består af myndighedssagsbehandling efter barnets lov, herunder at:

  • behandle ansøgninger om kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, støttende indsatser og aflastning/afløsning
  • udarbejde afdækninger, børnefaglige undersøgelser, afgørelser og planer
  • sikre systematisk og lovmedholdelig dokumentation
  • inddrage børn, unge, familier og netværk aktivt i løsninger
  • samarbejde tværfagligt med PPR, dagtilbud, skoler, familiebehandlere og andre fagpersoner
  • deltage i møder, netværksprocesser og koordinere komplekse forløb
  • arbejde løsningsorienteret og bidrage til faglig udvikling i teamet.


Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder med mening. Vi tilbyder blandt andet:

  • Et stærkt team med humor, engagement og høj faglighed
  • Grundig introduktion og fast sparring
  • Supervision og adgang til konsulenter og jurister
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde under hensyn til driften
  • Faglig udvikling og efteruddannelse bl.a. inden for ICS og LØFT
  • Gratis parkering og god adgang til offentlig transport
  • En arbejdsplads, hvor du gør en mærkbar forskel for familier i Holbæk Kommune.


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • har erfaring med – eller stor lyst til – arbejdet med børn med særlige behov, herunder at arbejde med familier med handicappede og alvorligt syge børn
  • er god til at skabe relationer og tryghed i komplekse forløb
  • arbejder systematisk og har blik for retssikkerhed
  • er tydelig i kommunikation både mundtligt og skriftligt
  • er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskab og arbejdsmiljø


Har du spørgsmål?

Er du meget velkommen til at kontakte leder af Specialteamet, Nanna Fyhr på 7236 7515.


Praktisk information om ansættelsesproces og vilkår

  • Stillingerne er på 37 timer ugentligt
  • Ansøgningsfrist: 24. august 2026
  • Ansættelsessamtaler: 26. august 2026
  • Forventet opstart: 1. oktober 2026 eller snarest muligt
  • Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst
  • Der indhentes børne- og privat straffeattest ved ansættelse

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d6428011-ac16-4e3d-8c14-baf5327c18fb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler