BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Amputationsrådgivere 8-15 timer pr. uge til ViRSA, Vidensenhed for Rehabilitering og Palliation ved Sår og Amputationer.
Til ViRSA´s amputationsrådgiver projekt, søger vi 4 personer med relevant sundhedsfaglig baggrund (fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, bandagist, sygeplejerske), som vil være med til at udvikle denne nye funktion.
Vi skal afprøve om en ”Amputationsrådgiver” kan være med til at skabe bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløbet for personer, der får amputeret ben i Region Sjælland. Rådgiverne skal bistå med supervision, rådgivning og undervisning til den enkelte patient, dennes pårørende og klinikere, på tværs af sygehus og kommune.
Amputationsrådgiverfunktionen baseres på eksisterende evidens, herunder de nationale kliniske retningslinjer på området, med målet om at sikre organisatorisk, faglig, og patientoplevet sammenhæng og kvalitet i rehabiliteringsforløbet. Projektet er organiseret omkring de fire sundhedsklynger, hvor hver klynger vil få én amputationsrådgiver, som kommer til at arbejde på tværs af organisatoriske og geografiske grænser i samarbejde med andre professionelle og teams.
Amputations rådgiveren skal helt konkret udføre:
- Opsøgende besøg under indlæggelsen
- Opsøgende besøg efter udskrivelse/ved udskrivelsen gerne sammen med repræsentanter fra kommunen
- Besøge/ stå til rådighed for kontakt efter individuelt vurderet behov, det første år efter amputationen
- Deltage i udvikling af funktionen
Rådgiverne skal have en proaktiv rolle, og med udgangspunkt i et samtale- og forløbsskema, have særligt fokus på at koordinere forløbet på tværs af sektorer, at støtte og guide i forhold til sorg/krise, at afdække problemstillinger samt finde individuelle løsninger, i relation til patientens præferencer. Amputationsrådgiveren skal ikke vide alt om baggrunden for en patients behandling, og har ikke ansvaret for de faglige vurderinger af behandlingsbehovet, men være patientens højre hånd med indsigt i hvilke muligheder og tilbud der findes. I forbindelse med projektet arbejdes der på etablering og afholdelse af amputationscaféer i de 4 sundhedsklynger, for her at sikre patienterne tilbud om kontakt med ligestillede. Her vil også være mulighed for at etablere undervisning om relevante emner.
Som amputationsrådgiver skal du altså dels arbejde meget selvstændigt i forhold til dine ”borgere” i ”din” klynge, men du bliver også del af et dedikeret og inspirerende tværfagligt team i ViRSA, som skal arbejde tæt sammen om at udvikle funktionen. De fire amputationsrådgivere vil hver have ansvaret for 50-75 benamputerede borgere om året.
Indsigt i amputationsrehabilitering vil være en fordel. Måske har du en akademisk overbygning? Men vigtigere endnu er, at du kan se dig selv:
- Arbejde i en rådgivningsrolle i forskellige teams i forskellige organisationer
- Arbejde på tværs af organisatoriske og geografiske grænser
- Anerkende, acceptere og håndtere usikkerhed og kompleksitet hos personer, der har gennemgået en benamputation, og have fokus på kontakt i det omfang der er behov for.
- Have stærke kommunikative og relationelle kompetencer
- Have øje for målsætning og opfølgning i samarbejde med borgeren
Projektet er støttet økonomisk af Region Sjælland og er foreløbigt planlagt at vare 2½ år. Hvis du i forvejen er ansat i en kommune eller på et sygehus i Region Sjælland, vil der evt. være mulighed for at du kan frikøbes til projektet. Hver stilling er på 8-15 timer / uge, afhængig af klyngens størrelse.
Ansøgningsfrist d.15.9.2023
Ansættelsessamtaler afholdes d.20.9.23.
Start efter aftale og mulighed for forlængelse.
Løn og ansættelse efter overenskomst på området
ViRSA er en nystartet vidensenhed i Region Sjælland, som har til formål at samle, skabe og formidle viden om rehabilitering og palliation i forbindelse med sår og amputationer, med det formål at forbedre tilbud til mennesker der er i risiko for eller har fået amputeret ben. Læs mere om ViRSA og kontakt os gerne for flere oplysninger om stillingerne.
Ulla Riis Madsen, Leder & initiativtager til ViRSA, Mobil: +45 93576367 Email: urm@regionsjaelland.dk
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37269&linkref=27607&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898254