BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du svinge støvsugeren og gulvmoppen? Og trives du med selvstændigt arbejde, i et hus fuld af liv?
Så bliv vores nye rengøringsassistent i Gran Recovery and Health. Her får du ansvaret for at vores koncernadministration altid er indbydende og ren, og du får frihed og fleksibilitet til selv at planlægge dit arbejde.
Vi hjælper mennesker ind i en meningsfuld hverdag
Koncernadministrationen er en del af koncernen Gran Recovery and Health. Her servicerer vi vores 4 selskaber indenfor Salg, kommunikation, HR, IT, regnskab mv., så kollegerne på vores botilbud, psykiatriske hospital, beskæftigelsestilbud og i vores håndværkervirksomhed kan koncentrere sig om det allervigtigste: at skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med psykiske lidelser.
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
En hverdag med balance og tillid
Din hverdag foregår altid i hjertet af Holbæk, hvor vores kontor er placeret. Vi huser over 3, snart 4 etager og en dertilhørende trappeopgang, som vi behøver hjælp til at holde rent.
Vi værdsætter tillid, ansvar og fleksibilitet, så om du ønsker at arbejde dag, aften eller nat, evt. weekend – finder vi en løsning på det. Det vigtigste er at vores kontor altid er rent og at du har forståelse for hensynet i løbet af kontortiden i tidsrummet kl. 8-17.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Støvsugning
- Gulvvask
- Ordne toiletterne
- Tørrer støv af
- Tømme skraldespandene,
- Diverse andre rengøringsopgaver
Vi tilbyder dig en fastansættelse på 25-30timer/ugen, med sundhedsforsikring og pensionsordning.
Naturlig organisator – planlægning og overblik
Du får en afvekslende og selvstændig arbejdsdag under ordnede forhold. Du tilrettelægger selv din arbejdsdag og dine arbejdsopgaver. Derfor er det vigtigt, at du er en haj til at danne dig et overblik, og at du hurtigt kan spotte, hvor dagens indsats skal lægges.
Det er en fordel hvis du har erfaring med rengøring og derudover håber vi at du snakker dansk, alternativt skal du kunne snakke engelsk.
Vi ser frem til at møde dig
Send os dit cv og ansøgning via ”ansøg” knappen nedenfor. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i Rekrutteringskonsulent Anna Meyer på telefon 31368442 eller på mail aasm@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket i bunden af opslaget.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
IS Kilden ApS, Blindestræde 1, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988662