Retten i Holbæk søger engageret stud.jur.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at arbejde for ret og retfærdighed i en organisation med stor samfundsmæssig betydning?

Vi søger en studerende, der er interesseret i et spændende og udfordrende studiejob. Vi har brug for din hjælp ca. 15 timer om ugen i dagtimerne, og arbejdet kan tilrettelægges efter dit studie.

Hvem er vi?

Retten i Holbæk er en velfungerende arbejdsplads med omkring 50 meget engagerede medarbejdere. Vi lægger stor vægt på at yde brugerne en god og venlig service samt på effektivitet og kvalitet i arbejdet i en travl hverdag. Det er også vigtigt for os at sikre løbende kompetenceudvikling og at have et godt kollegialt samarbejde på tværs af rettens afdelinger og faggrupper.

Hvem er du?

Du er en dygtig stud.jur., som er ansvarsbevidst og kommer på arbejde med engagement, godt humør og lyst til at samarbejde og få noget fra hånden. Du er fleksibel og initiativrig og tager gerne (med)ansvar for egen læring, og så trives du i en travl hverdag med høje krav til kvalitet, effektivitet i arbejdet og selvstændig sagsbehandling.

Vi forudsætter, at du har afsluttet jurastudiets 3. semester, er aktiv studerende og er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil indtil videre blive tilknyttet notarteamet, hvor du efter et grundigt oplæringsforløb arbejder selvstændigt med notarialforretninger og afholder møder med borgerne. På sigt vil du have mulighed for at få indsigt i andre opgaver f.eks.:

  • Fogedsager, hvor arbejdet vil bestå i oprettelse og håndtering af betalingspåkrav, i sagsbehandling og afholdelse af kontorfogedmøder samt telefon og borgerbetjening.
  • Dødsboskiftesager, hvor arbejdet vil bestå i oprettelse af sager og sagsbehandling f.eks. udleveringer og afgiftsberegninger.
  • Straffesager, hvor arbejdet vil bestå i sagsforberedelse. Det vil være muligt efter aftale at deltage som sekretær under hovedforhandlingen i udvalgte straffesager og bistå med færdiggørelse af dommen, ligesom der vil være lejlighed til at overvære et grundlovsforhør.
Opgaverne tilrettelægges efter afdelingernes behov samt dine interesser og kompetencer.

Retten har gratis frugt – og kaffeordning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som timelønnet i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de hertil indgåede lokalaftaler. Du aflønnes efter det faktiske antal timer. Timelønnen udgør for tiden 132,84 kr.

Vi vil med dit samtykke indhente din straffeattest.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Retten i Holbæk kan du ringe til afdelingsleder Hanne Nilsson eller administrationschef Jeanette Jonstrup. Du kan også besøge vores hjemmeside www.domstol.dk/Holbaek.

Send en ansøgning

Online via vores rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.domstol.dk/Holbaek under Job i retten. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”søg stilling”. Udover din ansøgning bedes du vedhæfte dit CV, relevante udtalelser og eksamenspapirer.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 10 og 11.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Retten i Holbæk, Domhusstræde , 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990716

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet