Vil du bruge dine håndværksmæssige evner et sted, hvor dit arbejde skaber rammerne for mennesker i udsatte livssituationer?
Vi søger en engageret, dygtig og selvstændig håndværker, der også trives med andre praktiske opgaver både inde og ude. Her får du en vigtig rolle i at sikre, at vores hverdag fungerer, og at vores fysiske rammer er velholdte.
Om os
Den Socialfaglige Organisation er en social ansvarlig og værdidrevet virksomhed med ca. 250 ansatte. Vi driver en række specialiserede botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre i hele landet. Vores arbejde bygger på fem kerneværdier: respekt, inddragelse, trivsel, fællesskab og faglighed.
Om dig
Du er uddannet inden for håndværk og har god praktisk erfaring, men du trives også med at løse mange forskellige typer af håndværksmæssige opgaver. Du er typen, der får øje på det, der skal gøres, og går i gang. Ligesom du er vant til at prioritere, strukturere og tage ansvar. Du trives i et miljø, hvor mange mennesker mødes hver dag, og du bidrager naturligt til en rolig, respektfuld og samarbejdsorienteret tone i huset.
Vi søger en kollega, der:
Kan udføre Tømrer- og Murerarbejde, lettere VVS- og El-opgaver samt vedligehold af grønne områder.
Kan samarbejde med både kollegaer og eksterne håndværkere.
Er selvkørende, struktureret og ansvarlig.
Bidrager positivt til huset og trives i et miljø, hvor man møder mange mennesker.
Dine opgaver
Som håndværker får du en central rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af organisationens ejendomme i samarbejde med de faste pedeller på tværs af alle vores ejendomme på Sjælland.
Dine opgaver spænder bredt, og ingen dage er helt ens. Du vil bl.a. skulle stå for:
Vedligeholdelse af tekniske installationer.
Udføre daglige reparationer og løbende vedligehold.
Hjælpe ved renovering af nye projekter og ejendomme.
Passe og pleje udearealer, herunder hæk, græs og øvrige grønne områder.
Klargøre værelser ved indflytning, vedligeholde dem løbende og renovere efter behov.
Hjælpe med praktiske opgaver, som flytning, rengøring og oprydning.
Samarbejde med firmaet øvrige pedeller.
Hvorfor os?
Du bliver også en del af Den Socialfaglige Organisation, der driver botilbud, forsorgshjem og krisecentre på tværs af landet.
Hos os betyder værdierne noget i praksis. Respekt, trivsel, fællesskab, faglighed og inddragelse er ikke kun ord – de er afsættet for både samarbejdet med borgere og med kollegaer. Vi tror på, at kvalitet skabes, når mennesker trives, og derfor investerer vi i stabile rammer, høj faglighed og ordentlige arbejdsvilkår.
Som medarbejder får du:
Et stærkt tværfagligt fællesskab med stor arbejdsglæde.
En arbejdsplads, hvor alle funktioner ses som afgørende for husets kvalitet.
En organisation, hvor økonomisk overskud bliver til menneskelig værdi, fordi vi reinvesterer i drift, medarbejdere og udvikling.
En hverdag med mening, hvor dit håndværk bidrager direkte til tryghed og trivsel for mennesker i udsatte livssituationer.
En kultur præget af ro, humor, nærvær og ordentlighed.
Vi tilbyder:
En arbejdsdag med både faste og spontant opståede opgaver.
Et fagligt engageret og imødekommende team.
Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og sundhedsordning.
Praktisk information
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, og arbejdstiden vil primært være i dagtimerne.
Kørekort til bil og tilfredsstillende børne- og straffeattest er et krav.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Andersson på tlf. 20 65 79 47.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale. Så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning, vi ansætter nemlig, når den rette kandidat er fundet.
Primært arbejdssted vil være Midt og Østsjælland, men vil i perioder omfatte hele Sjælland.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Den Socialfaglige Organisation, Ahlgade, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a6d5a794-dcf1-420d-870e-25a0e91cf94e