Servicemedarbejder inden for sundhedsvæsnet søges til travl og engageret operationsafsnit

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Attraktiv stilling udbydes...

Vores servicemedarbejder igennem mange år, har valgt at gå på pension. Vi søger derfor pr. 1.11.2024 en ny kollega med erfaring inden for sundhedsvæsnet.

Stillingen er på 30 timer ugentlig og arbejdstiden er som udgangspunkt på hverdage kl. 8.00 og 14.00.

På det Centrale operationsafsnit samt Dagkirurgisk afsnit yder vi hjælp til planlagt og akut kirurgi indenfor specialerne ortopædkirurgi, parenkymkirurgi og gynækologi/obstetrik, og har i alt 11 operationsstuer.

Vi har en afvekslende og travl hverdag og tilbyder et stærkt kollegialt fællesskab med meget engagerede operationssygeplejersker. Derudover har vi et godt tværfagligt samarbejde med vores samarbejdspartnere.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med afsnittets operationssygeplejersker om varetagelsen af afsnittets opgaver og kunne arbejde selvstædigt.

Dagens serviceopgaver indeholder bl.a.

  • Rengøring, opfyldning og kontrol af skabe
  • Kontrol, vask, fejlmelding og vedligeholdelse af diverse apparatur
  • Elektronisk varebestilling og modtagelse af vare
  • Bestilling samt overblik over utensilier i afsnittet
  • Holde god orden i afsnittet/depoter/birum
  • Ad hoc opgaver

Vi har brug for en kollega der:

  • Har udpræget ordenssans og er meget serviceorienteret
  • Kan indgå i konstruktivt samarbejde med afsnittets øvrige personale
  • Er energisk og positivt indstillet på en foranderlig og travl hverdag med mange opgaver – og afbrydelser
  • Har gå på mod og tager initiativ i forhold til egne arbejdsopgaver og opsøgende for nye opgaver
  • Har interesse og flair for teknik
  • Har IT kundskaber

Vi lægger stor vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi arbejder med individuelle udviklingsplaner og har fokus på trivsel samt uddannelses– og udviklingsmuligheder for alle medarbejdere.

Der tilrettelægges individuel introduktion.

Ansættelsessamtaler afholdes uge 39

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

  • Løn i henhold til overenskomst
  • Yderligere information, samt rekvirering af stillings-og funktionsbeskrivelse, fås ved henvendelse til oversygeplejerske Susanne Søgaard Lund, ssl@regionsjaelland.dk, 59 48 41 43 / 24 92 21 77, eller souschef Dorthe Grøndal, dorg@regionsjaelland.dk

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet