Sjællands Teater søger værksteds- og byggeansvarlig

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Profilen vi søger har:

  • Speciale i byg af scenografi og i at finde de gode løsninger
  • Relevant uddannelse og/eller dokumenteret erfaring med teaterproduktion
  • Det sorte bælte i planlægning og er hurtigt i gang med opgaven
  • Fleksibel i forhold til aftenarbejde og spidsbelastninger
  • Proaktiv og initiativtagende på at udvikle teatrets produktioner og arbejdsgange
  • Lyst til at investere dig socialt i en levende arbejdsplads med inspirerende mennesker
  • Stort kørekort og truckcertifikat vil være et plus

 

Du vil få ansvaret for:

  • Varetage byg af scenografier på teatrets egenproduktioner
  • Daglig drift, vedligeholdelse og fremtidssikring af teatrets værksteder
  • Scenemesteropgaver på vores faste spillesteder
  • Modtage og afvikling af enkelte af teatrets forestillinger og arrangementer
  • ’Klar scene’ ved arrangementer i huset
  • Lagerstyring

 

Sjællands Teater har mottoet: “SAMMEN”. Det efterleves i vores produktioner, hvor samarbejde på tværs af faggrænser er fundamentalt. Det ses i vores medarbejderkultur med fælles frokost og fejring af succeser. Det mærkes på vores publikum, som spiser i vores Café før forestillinger og bliver til drinks efter. Sjællands Teater kan tilbyde dig et spændende arbejdsliv, faglig udvikling og en hverdag, hvor både dine kreative og organisatoriske sider kommer i brug. Vi satser på et mangeårigt samarbejde og håber, at du gør det samme.

 

Din nye arbejdsplads

Du bliver del af en teknisk afdeling med tre faste medarbejdere og to teknikerelever, en skrædder og en servicetekniker. I perioder med egne produktioner suppleres staben med freelancere.
Sjællands Teater er en arbejdsplads, hvor vi i perioder løber rigtig stærkt, men smiler undervejs – fordi vi elsker, det vi laver!

Vi tilbyder et job i et spændende miljø, selvstændigt arbejde og frihed under ansvar. Du får gode kolleger, hvor du refererer til teatrets tekniske chef. Du kan glæde dig til at blive en del af et kreativt miljø, hvor passion og medmenneskelighed er en del af det fælles DNA.

 

Vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, det gode humør og et godt arbejdsmiljø.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en god start på dit nye job.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Vi ønsker stillingen besat den 1. dec. 2023 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen har en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Lønnen udgør kr. 30.000 + feriepenge og pension v. 37 t/u.

 

Arbejdsstedet er på Sjællands Teater, fortrinsvis i Holbæk og Slagelse.

 

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. oktober 2023.
Send en motiveret ansøgning og CV til teaterchefen@sjteater.dk

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

 

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte teknisk chef, Jakob Pørtner på tlf. 60 62 36 72

 

Sjællands Teater skaber teater til hele livet – for små og store – børn, unge og voksne!
Sjællands Teater blev en realitet den 1. januar 2021 som en fusion mellem Holbæk Teater og Teatret Fair Play og en indgåelse af egnsteateraftale med både Holbæk og Slagelse kommuner. Teatret spiller i hele regionen og turnerer over hele landet.
Sjællands Teater har desuden et tæt samarbejde med Holbæk Musik- & Teaterforening.
Sjællands Teater kan i dag kalde sig Danmarks største egnsteater og præsenterer årligt ca. 6-9 egenproduktioner foruden talkshows, undervisningsforløb, gæstespil, stand-up og meget mere.

Sjællands Teater er en selvejende institution, der beskæftiger ca. 20 fastansatte medarbejdere, to elever og et skiftende antal freelance-medarbejdere og scenekunstnere. Det årlige budget er på godt 20 millioner kroner.

Sjællands Teater producerer og præsenterer iscenesatte oplevelser af højeste kvalitet til alle gennem hele livet. Vi ønsker at præsentere publikum for scenekunsten og dens mangfoldige udtryksformer. Du kan møde det, du allerede kender, OG du kan blive overrasket på ny.

Sjællands Teater - dit lokale teater – på hele Sjælland!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Den selvejende institution Sjællands Teater, Vimmelskaftet, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917190

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet