Søndre Børnehus søger en pædagog til børnehaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børn finder du alle steder, men kollegaer finder du ikke alle steder. De gode er her, og det er her, vi har det sjovest ,” fortæller Stina og Rikke, pædagoger i Søndre Børnehus – og nu har du muligheden for at blive en del af fællesskabet. 

Lige nu søger vi dig, der har lyst til at blive en del af Søndre Børnehus som pædagog i børnehaven. Stillingen er på 33-37 timer om ugen.

Velkommen til Søndre Børnehus

Kan du fortælle historier, opløse bilkøer eller spise mange sandkager? Som pædagog i Søndre Børnehus får du mulighed for at bruge din faglighed inden for sprog, relationer og børns udvikling, når du sammen med dine kollegaer skaber den bedste start på livet for vores børn. 

Selvom du er pædagog i børnehaven, så går vi op i, at vi er et samlet børnehus. Vi arbejder sammen på tværs af børnehuset om børnene, overgange, traditioner, læreplaner, på personalemøder og sociale arrangementer for personalet. 

Søndre Børnehus ligger dejligt midt i Holbæk by med både byen, fjorden, skoven og gode legepladser tæt på, så der er mange gode mulighed for at komme rundt på tur. Vi har også elcykler, så man kan komme længere væk – og det er sjovt for både børn og voksne.

Hvem skal ha’ den bedste dag? Det skal dem fra Søndre af!

Vi har nogle super skønne børn og en stor mangfoldighed med familier fra det meste af verden. I hverdagen vil du naturligt følge børnenes rytme. Udover en interesse for det enkelte barns relationer, trivsel og udvikling, vil du have et naturligt fokus på sprog og sprogtilegnelse i de daglige aktiviteter.

Vi arbejder sammen om en fælles læreplan. Har du noget, som du brænder for, eller har du nogle særlige evner, så hører vi meget gerne om det, for måske det kan passe ind i de temaer, du og dine kollegaer arbejder med. Vi har haft et stort fokus på arbejdet med børnesyn, og hvis du har kendskab til Ecers og Iters eller KIDS vil det være dejligt, og ellers skal vi nok sætte dig grundigt ind i det.

Bliv en del af et fællesskab

Hverdagen flytter sig hele tiden, og derfor har vi et fokus på hele tiden at uddanne os og få supervision udefra. Vi tror nemlig på, at hverdagen bliver både sjovere og bedre, når vi får mulighed for at holde os ajour og udvikle vores faglighed.

Faglighed, rummelighed og holdånd er de værdier, som vi lægger vægt på, men vigtigst af alt så skal det også være rart og gerne sjovt at komme på arbejde. Du bliver en del af en personalegruppe, der har det godt sammen og som har lyst til at hjælpe hinanden – også når det er svært. 

Vi er også gode til at finde på sociale ting udenfor arbejdstiden, og så har vi også en masse humor, hvis vi selv skal sige det.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Søndre Børnehus, så klik ind på vores hjemmeside, og mød et par af dine kommende kollegaer.

Eller se en kort udgave her: 

Du har et stort hjerte, og derudover er det vigtigt for os, at du: 

  • har en anerkendende tilgang til børnene og møder dem med empati, nærvær, interesse og nysgerrighed 
  • interesserer dig for børns sproglige tilegnelse, og du har lyst til at arbejde med tryghed, relationer og leg. 
  • har en god indføling og kan mærke børnene.

Vil du også være en del af teamet i Søndre Børnehus?

Hvis du har den mindste overvejelse om at søge, så ring eller skriv endelig. Vi vil altid gerne give en rundvisning og en kop kaffe. Ring til pædagogisk leder Sandra Pischiutta på tlf. 7236 7400 eller send en mail til sp@holb.dk

Du kan også læse mere om Søndre Børnehus på vores hjemmeside https://dagtilbudholbaekby.holbaek.dk/boernehuse-og-dagpleje/soendre-boernehus/ .

Ansøgningsfristen er 15. maj 2024. Vi afholder løbende samtaler. 

Vi foretrækker ansættelse snarest muligt, men vi venter også gerne på den rette.               

Vi ser frem til at høre fra dig!

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Peder Billesvej 57, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034301

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet