BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du fortælle historier, opløse bilkøer eller spise mange sandkager? Lige nu søger vi dig, der har lyst til at blive en del af Søndre Børnehus som pædagogmedhjælper og skabe den bedste start på livet for vores børn. Vi har to ledige stillinger på hver 34 timer om ugen.
Velkommen til Søndre Børnehus
I Søndre Børnehus har vi både vuggestuegrupper og aldersopdelte børnehavegrupper. Vi søger to pædagogmedhjælpere, hvor den ene primært vil være i vuggestuen og den anden vil primært være i børnehaven. Vi går dog op i, at vi er et samlet børnehus, og at vi hjælper hinanden. Vi arbejder også sammen på tværs af børnehuset om børnene, overgange, traditioner, læreplaner, på personalemøder og sociale arrangementer for personalet.
Søndre Børnehus ligger dejligt midt i Holbæk by med både byen, fjorden, skoven og gode legepladser tæt på, så der er mange gode mulighed for at komme rundt på tur. Vi har også elcykler, så man kan komme længere væk – og det er sjovt for både børn og voksne.
Hvem skal ha’ den bedste dag? Det skal dem fra Søndre af!
Vi har nogle super skønne børn og en stor mangfoldighed med familier fra det meste af verden. I hverdagen vil du naturligt følge børnenes rytme. Udover en interesse for det enkelte barns relationer, trivsel og udvikling, vil du have et naturligt fokus på sprog og sprogtilegnelse i de daglige aktiviteter.
Vi arbejder sammen om en fælles læreplan. Har du noget, som du brænder for, eller har du nogle særlige evner, så hører vi meget gerne om det, for måske det kan passe ind i de temaer, du og dine kollegaer arbejder med. Vi har haft et stort fokus på arbejdet med børnesyn.
Bliv en del af et fællesskab
Hverdagen flytter sig hele tiden og derfor har vi et fokus på hele tiden at uddanne os og få supervision udefra. Vi tror nemlig på, at hverdagen bliver både sjovere og bedre, når vi får mulighed for at holde os ajour og udvikle vores faglighed.
Faglighed, rummelighed og holdånd er de værdier, som vi lægger vægt på, men vigtigst af alt så skal det også være rart og gerne sjovt at komme på arbejde. Du bliver en del af en personalegruppe, der har det godt sammen og som har lyst til at hjælpe hinanden – også når det er svært.
Vi er også gode til at finde på sociale ting udenfor arbejdstiden, og så har vi også en masse humor, hvis vi selv skal sige det.
Du har et stort hjerte, og derudover er det vigtigt for os, at du:
- har en anerkendende tilgang til børnene og møder dem med empati, nærvær, interesse og nysgerrighed
- interesserer dig for børns sproglige tilegnelse, og du har lyst til at arbejde med tryghed, relationer og leg.
- har en god indføling og kan mærke børnene.
Vil du også være en del af teamet i Søndre Børnehus?
Hvis du har den mindste overvejelse om at søge, så ring eller skriv endelig. Vi vil altid gerne give en rundvisning og en kop kaffe. Ring til pædagogisk leder Sandra Pischiutta på tlf. 7236 7400 eller send en mail til sp@holb.dk.
Du kan også læse mere om Søndre Børnehus på vores hjemmeside https://dagtilbudholbaekby.holbaek.dk/boernehuse-og-dagpleje/soendre-boernehus/ .
Ansøgningsfristen er 30. november 2023. Vi afholder løbende samtaler.
Ansættelse er snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Peder Billesvej 57, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944201