Souschef til DSB 7-Eleven i Holbæk: Ledelse, engagement og kundeservice i fokus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lederpotentiale? Og kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed, hvor der er fokus på at skabe engagement hos medarbejderne, salg og gode kundeoplevelser? Så har vi jobbet til dig!

DSB 7-Eleven butikkerne ligger i forbindelse med togstationer i hele landet. Vores kunder pendler til og fra arbejde og skal skynde sig at have forfriskninger med til turen. Som vores nye souschef har du en vigtig rolle i at give kunderne en rigtig god rejseoplevelse!

Som vores nye souschef i DSB 7-Eleven på Holbæk station gør du en forskel, ved at engagere og motivere medarbejderne til at give kunderne en rigtig god oplevelse.

En vigtig del af din hverdag er at motivere og udvikle medarbejdere, så de yder deres bedste. Det gør du i tæt samarbejde med butikschefen. Du har indflydelse på den daglige drift og mulighed for at sætte dit personlige præg på butikken.

Din hverdag Dit arbejde består af at byde kunderne velkommen og sørge for en flot og præsentabel butik. Fokus er altid på at yde god kundeservice.

Dine opgaver er også at

  • spare, coache og kommunikere med dine kolleger
  • bestille og modtage varer
  • fylde varer op
  • planogrammer
  • kampagneplanlægning og opsætning
  • rengøring, bagning, tilberedning af mad og meget mere
Butikken har åbent fra kl. 05:00 til 24:00 i hverdagene og fra kl. 08:00 til 24:00 i weekenden. Du skal være forberedt på at møde kl. 03:30 for at åbne butikken nogle dage.

Det forventes, at du er indstillet på at arbejde i hele åbningstiden, da der kan forekomme sygdom og lignende.

Engagement og vilje til at lykkes For at klare det godt i jobbet, er det vigtigt, at du har den rette indstilling til dit arbejde, og at du står til rådighed på forskellige tider af døgnet og ugen.

Du motiveres af at skabe resultater – både gennem dine medarbejdere og igennem butikkens salgsmål. Med din positive og åbne personlighed motiverer du dine medarbejdere og inspirerer dem til at blive endnu bedre.

Du har en vigtig rolle i den daglige drift af butikken. Derfor er det vigtigt, at du har evnen til at håndtere forandringer, er effektiv i planlægning og prioritering af opgaver, og at du formår at holde fokus under pres.

Vi leder efter dig, som har erfaring

  • med souschef-rollen eller som leder. Har du stor interesse for at blive leder, men ikke erfaring endnu, hører vi også gerne fra dig
  • fra detailbranchen.
Løn og personalegoder I DSB 7-Eleven bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, en løn, der afspejler dine kvalifikationer og en bonusordning forankret i butikkens resultater.

Du får gode personalerabatter på udvalgte produkter, attraktivt medlemskab af PureGym, sundhedsforsikring, og mulighed for gratis togkort.

Du har gode muligheder for at deltage i lederudviklingsaktiviteter.

Søg nu! Du søger stillingen ved at trykke på ”Søg stillingen”.

Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Du skal blot svare på en række spørgsmål og uploade dit CV. Som noget ekstra, kan du uploade en lille video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.

Ansøgningsfristen er d. 31. oktober.

Ved spørgsmål kan du sende en mail til regionschef Ina på inne@dsb.dk

Hvis du bliver inviteret til en samtale, beder vi dig medbringe din straffeattest, gerne digitalt på din mobil.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kort & Godt A/S, Holbæk, Jernbaneplads , 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129470

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet