Spændende elevstilling som Social- og Sundhedsassistentelev - Løn under hele uddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fyldt 25 år, vil du modtage løn under hele uddannelsen.

Vi søger motiverede social- og sundhedsassistentelever til uddannelsesstart 21. oktober 2024 på grundforløb 2.

Uddannelsen varer ca. 3 år og 3 måneder inkl. grundforløb 2 og varierer mellem skole på ZBC Holbæk og praktik på plejecenter og hjemmepleje i Holbæk Kommune, praktik i psykiatrien og på sygehus. Hvis du har en studentereksamen, kan du starte direkte på hovedforløbet og behøver ikke at gennemføre et grundforløb 2 først. Da vi cykler rundt til borgerne i hjemmeplejen, er det et krav, at du kan cykle. 

Du får en spændende uddannelse, hvor du bl.a. lærer om grundlæggende sygepleje, som at yde personlig hjælp til ældre borgere, lave sårpleje, dosere medicin mv. Herudover lærer du at arbejde med rehabilitering, arbejde tværfagligt med kolleger, borgerens egen læge, sygeplejersker, terapeuter og andre samarbejdspartnere.

Vi har et godt lærings- og uddannelsesmiljø, hvor du har både en daglig vejleder og en ansvarlig vejleder, som er med til at støtte og vejlede dig under uddannelsen, da din trivsel og faglige udvikling er vigtig for os. Vi sørger for en grundig introduktion til arbejdsopgaverne på dit praktiksted samt til din uddannelse, hvor vi bl.a. afholder introduktionsdage for nye elever, så du får en god og tryg start.

Du mødes til elevcafeer med de andre elever, hvor I har mulighed for at sparre med hinanden og hvor vi også har undervisning i faglige emner.

Der er gode jobmuligheder efter endt uddannelse. 

For at komme i betragtning skal du søge ind på grundforløb 2 SSA på www.optagelse.dk med start den 21. oktober 2024 på ZBC Holbæk. Herefter vil ZBC indkalde dig til en RKV, som du skal vedlægge din ansøgning.

Er du nysgerrig i at vide mere om uddannelsen, kan du læse yderligere her:  https://sosu.info.zbc.dk/sosu

Du er

  • Nysgerrig på at lære nyt
  • Mødestabil og kan tage ansvar for din uddannelse
  • Interesseret i at arbejde med både ældre borgere, borgere med psykisk sygdom og patienter med fysisk sygdom
  • Empatisk og ansvarsbevidst i dit arbejde
  • Morgenfrisk, da arbejdsdagen ofte starter kl. 7.00
     

Ansøgning

  • Upload motiveret ansøgning hvor du begrunder dit valg af uddannelse og hvorfor du gerne vil være social- og sundhedsassistent
  • Upload CV
  • Vedlæg den RKV du har fået lavet på skolen

Løn og ansættelsesforhold

  • Du vil modtage løn under hele din uddannelse, både i skole- og praktikperioder
  • Lønnen er efter gældende overenskomst med FOA
  • Da du er fyldt 25 år, vil du modtage voksenelevløn
  • Du må påregne at have weekendvagt ca. hver 4. weekend under hovedforløbet
  • Praktikstederne er geografisk placeret i hele Holbæk Kommune
  • Vi sørger for at tilrettelægge dit uddannelsesforløb for dig

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til uddannelseskonsulenterne på praktik@holb.dk.

Ansøgningsfrist 

Den 13. august 2024.

Ansættelsessamtaler

Der afholdes samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til uddannelseskonsulenterne på praktik@holb.dk 

Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Holbæk Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070592

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet