Stud. med. vikar for reservelæge søges til Holbæk Akutafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal du prøve akutmedicin? Vi søger en stud.med. til vikariat i min 3 måneder.

Hvis du er langt på studiet og har lyst til at prøve livet som akutmediciner, så søg vikariat på Akutafdelingen Holbæk.

Hos os bliver du

  • Undervist og superviseret af dedikerede speciallæger
  • Del af et team, hvor vi arbejder sammen om patientforløbene
  • Introduceret til akutmedicinsk beslutningstagning

Afdelingen har behandlingsansvaret for cirka 95% af de akutte patienter, der kommer til sygehuset. Hos os er vi ret enige om, at diagnostik og stabilisering er et superinteressant fagligt område og giver et afvekslende lægeliv.

De tørre tal og fakta om afdelingen

Afdelingen er opbygget efter forbillede fra visse amerikanske akutafdelinger, hvor patienterne har et kort, koncentreret ophold. Patienterne er i akutmodtagelsen i gennemsnit under fire timer fra ankomst, når de skal indlægges. På de fire timer skal vi have stillet en diagnose og startet behandling.

I vores lille sengeafdeling, Akut Diagnostisk Enhed, udreder og behandler vi en varieret gruppe af primært intern medicinske patienter. Fx patienter der skal have en mere kompliceret udredning.
Derudover har bemander vi skadestuesektionen på sygehuset.

Vi er 46 læger. Vi arbejder i mindre teams i hverdagen og afdelingen har ry for at have et travlt men godt arbejdsmiljø. Det betyder også, at du som medicinstuderende ikke er alene - du forventes at konferere dine patienter med en mere erfaren kollega.

Forventningsafstemning

Vi forventer af dig, at du

  • Er arbejdsom og fokuseret når du arbejder
  • Er interesseret i at se hvad akutmedicin "er for noget"
  • Kan indgå i blandende vagter, inkl nattevagter

Vi forventer at du er på kandidat-delen af studiet og har bestået relevante eksminer, inkl eksaminer i farmakologi.

Du skal kunne arbejde i min 3 måneder, i en min 80% stilling.

Måske interesseret?

Jobbet kunne være relevant for en stud med på de sidste år. Du er velkommen til at kontakte afdelingen inden du beslutter om du vil søge, men tøv ikke: stillingen besættes løbende.
Stillingen er med start hurtigst muligt og senest 1. november

Din ansøgning skal indeholde CV, motiveret ansøgning samt kopi af eksamensresultater på medicinstudiet

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917288

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet