Studentermedhjælper til Asyl

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for forebyggelse på det sociale område og vil du være med til at støtte udsatte børn, så se her! 

Vi søger en studentermedhjælper med interesse for det sociale børneområde og integrationsområdet til vores Asylteam.  

Asylteam består af to sagsbehandlere, der arbejder med at understøtte børn i nyankomne flygtningefamilier samt uledsagede mindreårige flygtninge.

Dine arbejdsopgaver bliver først og fremmest at understøtte teamets sagsbehandlere i socialfaglige opgaver. Vi tildeler dig ansvar efter kvalifikationer og sikrer dig relevant oplæring i systemer og arbejdsgange.  Arbejdsopgaverne er varierende og tilrettelægges efter dine kvalifikationer. 

Arbejdsopgaverne vil typisk bestå i:  

  • Understøttelse af kolleger i sagsbehandling og opfølgning 
  • Mødeafholdelse og skrive referater 
  • Administrativ sagsbehandling, journaliseringsopgaver, mødeindkalder m.v. 
  • Børnefaglige undersøgelser, handleplaner,
  • Ad-hoc opgaver. 
     

 Vi tilbyder: 

  • En unik mulighed for at få et fagligt indblik i en spændende lovgivning og arbejdsdag 
  • Gode kolleger, som alle er motiverede for at skabe de bedste rammer for de borgere, som har behov for en støttende hånd for at komme godt videre på egen hånd 
  • Afvekslende og spændende arbejdsopgaver som vil give dig en bred viden på hele social- og integrationsområdet 
  • En varieret arbejdsdag med mulighed for relevant faglig indsigt – vi er en afdeling, som løbende har praktikanter og faste studentermedhjælpere, og vi har dermed fokus på at sikre grundig oplæring og en god trivsel 
  • En arbejdsplads præget af tværfagligt samarbejde med fokus på løsninger og muligheder. 

 
Vi forventer, at du: 

  • Er i gang med en relevant socialfaglig uddannelse, hvor du har minimum 1 år tilbage  
  • Er systematisk, struktureret og grundig 
  • Er nysgerrig, opsøgende og indstillet på at være fleksibel ift. den samlede opgaveløsning 
  • Er positiv og selvstændigt tænkende 
  • Ikke er bange for at lære og arbejde med forskellige IT-systemer – kendskab til fagsystemet DUBU vil være en fordel   


Asylteam i Børn, unge og familier har som kerneområde fokus på at hjælpe nyankomne flygtningefamilier og uledsagede flygtningebørn med de udfordringer de møder som nye i Danmark. Vi arbejder forebyggende og har et tæt samarbejde på tværs i organisationen samt med vores familiekonsulenter. Ambitionen med organiseringen er at højne kvaliteten i sociale indsatser med særligt fokus på tidlige, forebyggende indsatser, som skal hjælpe udsatte børn, unge og voksne med at få mest muligt ansvar for og medbestemmelse over eget liv således, at de får de bedste forudsætninger for at leve et meningsfuldt liv med udvikling, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder.  

Medarbejdergruppen har stor faglig ballast og en ambitiøs og kreativ tilgang til vores kerneopgave. Den samlede kapital er stor, og vores fælles kendetegn er et godt sammenhold og et stort engagement ind i forebyggelsens mange vinkler og de borgere vi samarbejder med, som vi målrettet arbejder på at yde en hurtig og mærkbar forskel for.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Pia Stub på telefon 7236 3128, socialformidler Helle Andersen 7236 2855 eller teamleder Camilla Lentz på telefon 7236 7932.  
 

Løn- og ansættelsesforhold   
Der er tale om en studentermedhjælperstilling på 8 timer pr. uge. Du tilrettelægger og tilpasser selv dine timer sammen med teamet, så det passer til dit studie. 

Løn ydes efter HK´s overenskomst.   

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. juli 2023.   


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/studentermedhjaelper-til-asyl/gbfktk/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet